Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Forrige indlæg:

Regeringsrepræsentanter på Inspektionsbesøg

Det er ikke altid, at en forsinkelse er et onde. På Cornerstone Academy betød en uges forsinkelse, at et inspektionsbesøg faldt meget gunstigt ud.

På Cornerstone Academy i Gyero, Jos, Nigeria fik vi for ca. et års tid siden af vide, at vi som en ud af fire skoler i Plateau State, var blevet udvalgt til modtage støtte fra den nigerianske regering. Vi fik i alt tildelt tre millioner Naira, som der var visse klausuler på. I henhold til de klausuler, valgte vi at bruge pengene på at bygge to nye lokaler – et som skulle bruges til skolebibliotek og et til klasseværelse. Derudover ville vi renovere det gamle bibliotek og omdanne det til computerlokale. To tredjedele af pengene skulle være brugt i løbet af tre måneder, hvorefter der ville være inspektion for at se om vi ville kvalificerede til at modtage den sidste tredjedel. Vi bestod denne prøve og blev tilkendt det fulde beløb. For to uger siden fik vi så meddelelsen, at man ville komme for den endelige inspektion mandag ugen efter. Mandag i sidste uge, sad vi flere mennesker og ventede på, at de skulle komme, indtil skolelederen endelig ved firetiden dristigede sig til at ringe til dem og fik af vide, at de ikke ville komme den dag. Hele sidste uge ventede vi deres besøg, uden at de kom. En god ting var dog, at det gav os mulighed for at få de fleste ting på plads og i orden, inden deres besøg. Endelig i går ringede de ved et-tiden, at de ville komme hen på eftermiddagen. Det var lidt som at skulle til eksamen, da vi har arbejdet intenst på at få projektet færdigt til tiden. Der kom i alt tre inspektører. Den lokale repræsentant for UBE (Universal Basic Education), som vi kender godt og som bl.a. har haft lærertræningen med vores lærere, samt to repræsentanter fra Abuja. Alle tre var meget positive. De så den nye bygning og stillede nogle få spørgsmål, og så var det stort set overstået. Jeg måtte endda opfordre dem til at se det renoverede computerlokale og få papirarbejdet, som vi havde liggende til dem. Da vi gik ind på lærerværelset, viste det sig at manden fra Abuja faktisk havde fødselsdag den dag, så det endte med, at vi bragte nogle af børnene ind på lærerværelset, hvor vi alle sang for ham. Han holdt en lille tale og sagde, at han næste år ville prøve at fejre sin fødselsdag på et børnehjem og sluttede af med at ønske os Guds velsignelse over vores arbejde. Vi ønskede også ham Guds velsignelse, hvorefter de fik en lille småkage, som jeg havde købt til anledningen. Herefter kørte de, og vi stod helt lamslåede tilbage fulde af taknemlighed til Gud over, hvor godt det var gået.
Som en ekstra krølle på historien kan jeg fortælle, at manden, der havde fødselsdag, endda efterlod en pengegave til børnene i Gyero, og da jeg ringede for at takke ham, sagde han igen tak for det arbejde, der bliver gjort for børnene på centret. Gud er god!