Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsiden
Næste indlæg: Forrige indlæg:

LIDT MERE OM TRO OG GERNINGER

Der begynder at ske noget. Læs om mine studenters overraskende syn på retfærdiggørelse af tro alene.

LIDT MERE OM TRO OG GERNINGER

Kære alle

Her på TCNN kæmper vi stadig med at få lagt et klart grundlag for de studerendes kristne liv og her er det artiklen om retfærdiggørelse af tro alene(og syndernes forladelse), der får den største plads.
Luther sagde, at det er den artikel, hvorpå kirken enten står eller falder.
Forstår vi ikke denne artikel, bliver hele vort kristne liv forkludret, da falder kirken.
De sidste par timer har jeg talt netop om retfærdiggørelse af tro alene og også givet studenterne nogle gode artikler, der gør det klart for dem, hvad denne retfærdiggørelse betyder.
Jeg fik en række positive reaktioner og vil dele nogle af dem med jer derhjemme.
Det ser nemlig ud til, at retfærdiggørelsen ved tro uden gerninger er begyndt at spille en stadig større rolle i deres kristne liv, og det glæder mig meget.
Måske vi er på vej ind i en vækkelse her? Tiden må vise det.

Her er nogle af deres svar:
Én siger:
Så mange mennesker har blandet dette med tro og gerninger sammen. Men jeg er af den opfattelse, at vi bliver retfærdiggjort af tro alene og at gerninger kun er en frugt af denne retfærdiggørelse.

En anden siger:
Denne artikel (Jonathan Edwards om Rom 4,5) er virkelig inspirerende og den har hjulpet mig til ikke at bero på min egen evne til at leve et retfærdigt liv, hvilket i øvrigt kun vil ende i ingenting i sidste ende.

En siger:
Denne artikel (Jonathan Edwards om Rom 4,5) har påvirket mig meget, for den har givet mig ny indsigt i, hvad retfærdiggørelse egentlig vil sige. Jeg ser nu, at der intet godt er i mig, som fortjener retfærdiggørelsen, men at det modtages gennem nåden, gennem ufortjent nåde fra Gud. Den er en Guds gave. Jeg takker Gud for denne artikel, for nu er hele mit syn på retfærdiggørelse ændret.

Én siger:
Denne artikel har givet mig vished om min frelse og et stort håb om, at jeg stadig kan nå Himlen engang trods mine mange fejl og synder. Alt, hvad jeg behøver, er at sætte al min lid til Jesus og det, Han har gjort for mig.

Én student synes at have fået et helt nyt liv. Han siger:
Timen i dag har afklaret min forståelse af ordet retfærdiggørelse. Tidligere troede jeg, at jeg kunne fortjene mig til min frelse ved gode gerninger. Nu ser jeg, at det kun er ved at tro på Jesus, at jeg kan blive frelst.

Én siger ret så indsigtsfuldt:
Mange af vi kristne (her i Nigeria) har haft for megen fokus på os selv og dermed levet et lovisk og legalistisk liv, i stedet for at se hen til Jesus, vor tros ophavsmand og fuldender, Ham, gennem hvilken vi er retfærdiggjort uforskyldt og frit. Dette har intet med vore gode gerninger at gøre.

Én siger (og denne students udtalelser rørte mig især meget):
Jeg har læst denne artikel (af Jonathan) igennem, idet jeg udgød tårer og råbte til Gud om at forstå dette om retfærdiggørelse endnu bedre og blive mindet om det konstant.
Jeg græd også for min lokale kirke og bad Gud om at kunne oplyse mit folk om Hans nåde. For jeg ved, hvor meget de er inde under en slem legalisme, fordi de ikke er blevet undervist godt nok(de tror, de bliver frelst ved gode gerninger).

Et forkert fokus i de sidste tider

Noget af det sidste, Jesus sagde til sine disciple, før Han vendte tilbage til sin Fader, var de kendte ord i Matt. 28:
”Mig er givet al magt i Himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple…..”
Her til morgen mediterede jeg lidt over disse afskedsord af Jesus og det slog mig, hvor næsten udelukkende Jesus her fokuserer på dette at evangelisere (”gør alle folkeslagene til mine disciple”).
Jesus efterlod os ikke et social-program. Havde Han gjort det, ville Han have formuleret sig noget anderledes, f.eks. kunne Han have sagt:
Gå nu ud i alverden og drag omsorg for, at hvert menneske kommer ud af sin fattigdom og opnår en middelklasse-niveau i levestandard.
Nej, igen og igen bekræfter Ny Testamente for os, at det er dette at få sjæle frelst og renset fra synd, der er det altafgørende for den hellige Gud.
Ikke dermed sagt, at vi ikke skal prøve at afhjælpe al social nød også. Det skal vi.
Men lad os få prioriteringen i orden. Det er den farlige liberal-teologi, der altid har fokuseret udelukkende på gode gerninger og sociale hjælpeprogrammer.
For liberal-teologien er det med at få sine synder slettet ud, noget uvæsentligt, ja overflødigt. Nej, lad os vise i gerning, at vi er kristne. Moralitet og gode gerninger der ifølge denne falske teologi det eneste, vi skal bekymre os om.
Der vil engang, måske inden så længe, komme en falsk verdenskirke ledet af Antikrist og den falske profet (Åb 13).
Her vil vægtlægningen netop blive udelukkende på gode gerninger og alskens sociale hjælpe-programmer, mens det vil være næste umuligt at høre noget om den korsfæstede Jesus og hans udslettelse af alle vore synder.
Liberal-teologien vil blive altdominerende i denne kommende verdensomspændende antikristelige kirke. Den vil gå sin dom i møde, nemlig blive tilintetgjort.
(Se Åb 17, idet Gud skaber krig mellem Antikrist og denne falske kirke, så at Antikrist selv udsletter denne kirke).
Sand kristendom vil i denne allersidste tid være nødt til at gå ”under jorden” og mødes i al skjulthed.