Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Medlemskab - spørgsmål og svar

Medlemskab - spørgsmål og svar

Hvad får jeg ud af at være medlem af Mission Afrika?

Som medlem af Mission Afrika er du med i et stort fællesskab, der arbejder for at udbrede den kristne tro og bekæmpe fattigdom i nogle af verdens fattigste lande. Et medlemskab giver dig desuden stemmeret på Mission Afrikas årlige repræsentantskabsmøde, så du kan være med til at tegne organisationens fremtid.

Bliv medlem

 

Meld dig ind i Mission Afrika her

Du kan læse mere om dine rettigheder som medlem i Mission Afrikas love, som blev godkendt af repræsentantskabet i september 2015. Medlemsrettighederne finder du fra §12.

Hvem kan blive medlem af Mission Afrika?

Som medlemmer af Mission Afrika optages såvel enkeltpersoner som kredse, støttegrupper, menigheder og andre enheder, der kan tilslutte sig Mission Afrikas formålsparagraffer. Endvidere optages Mission Afrikas genbrugsbutikker, herunder de genbrugsbutikker, der drives i fællesskab med andre organisationer. Disse personer og enheder, inklusiv genbrugsbutikker, udgør repræsentantskabet.

For at Mission Afrika kan betragtes som en fradragsberettiget organisation, skal vi imidlertid have 300 personlige medlemmer inden nytår.

Hvordan bliver jeg medlem?

Du kan indmelde dig i Mission Afrika online her: Bliv medlem af Mission Afrika. Når du indmelder dig online, tilmelder vi dig automatisk Betalingsservice, så du ikke skal huske på at betale dit kontingent. Kontingentet for 2015 bliver trukket via dit betalingskort, og fremadrettet trækker vi kontingentet i april måned. Du kan til enhver tid opsige dit medlemskab af Mission Afrika ved at kontakte os per telefon: 86725050 eller e-mail: ma@missionafrika.dk.

Du kan også få tilsendt eller udskrive en Medlemsblanket (pdf), hvis du ikke ønsker at tilmelde dig online. Ring eller skriv endelig, hvis du har spørgsmål til procedurerne omkring medlemskab!

Hvad koster et medlemskab af Mission Afrika?

Det koster 150 kroner for medlemmer over 25 år og 75 kroner for medlemmer på 25 år og derunder. Kontingentet er IKKE fradragsberettiget.

Kan jeg kun få fradrag for mine gaver til Mission Afrika, hvis jeg er medlem?

Nej. Alle kan få fradrag for gaver til Mission Afrika.

Hvorfor konverterer I ikke bare min gave til et medlemskab, når I alligevel har alle mine oplysninger?

Gaver er fradragsberettiget, og det er medlemskab ikke. Desuden er vi lovgivningsmæssigt forpligtede på at få din accept af, at vi må trække pengene for et medlemskab i Mission Afrika fra din konto.

Vi ser meget frem til at få dig som medlem!

Meld dig ind i Mission Afrika her