Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsiden
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Månedens billede april 2016: Kan analfabeter være kirkeledere?

Skal man kunne læse og skrive, hvis man skal lede en menighed i bibellæsning og undervisning? Ikke nødvendigvis, erfarer Mette og Alex , der har optaget analfabeten Christiana på deres uddannelse for læg-læsere.

Alex afleverer bilag og kuglepen til Christiana og forklarer hende, at hun bare skal skrive under, så refunderer han hendes transportudgifter. Christiana smiler lidt forlegent, og så fortæller hun, at hun hverken kan læse eller skrive. Hun kender slet ikke alfabetet og kan derfor heller ikke skrive sit eget navn.

”Det betyder ikke noget, du skal bare sætte et kryds eller et tegn, så får du pengene,” fortsætter Alex med at forklare. Christiana ånder lettet op, griner lidt og sætter et mærke på papiret, hvorefter hun modtager sine penge.

Skal man kunne læse for at være læg-læser?

Spørgsmålet dukkede op første gang, da vi mødte en række stærke mænd i en lille landsby tilbage i 2013. De var alle ihærdige mænd, som brændte for kirken, og derfor ville de også gerne være en del af uddannelsesprogrammet for læg-læsere. Men som titlen siger, så forudsættes der visse læsekundskaber, hvis man skal fungere som læg-læser. En læg-læsers fornemste opgave er at kunne læse fra Bibelen og lede menigheden sikkert igennem liturgien. Derfor bliver alle læglæsere testet, inden de bliver optaget på læg-læseruddannelsen. Vi er nødt til at kende deres niveau. Nogle læser langsomt, andre kæmper med at forstå, hvad de har læst – og endelig er der de mange, som kun kan læse engelsk, men som næsten ikke forstår engelsk i dagligdagen. Det er en udfordring i Sierra Leone, at undervisnings-systemet ikke tillader undervisning på lokalsprogene i grundskolen (– og mange kommer aldrig videre). Det betyder, at rigtig mange i Sierra Leone er analfabeter på deres eget modersmål, og samtidig er de meget dårlige til engelsk. Det giver store udfordringer for samfundet.

I vores arbejde på at træne kirkeledere – eller læglæsere – har vi erkendt, at der er et niveau af kirkeledere, som vi endnu ikke har tilgodeset. Det er de mange mennesker, som ikke kan læse og skrive, men som har et stort hjerte for kirken og missionen. De kan være fremragende kirkeledere og virkelig brænde for sagen, men de kan ikke selv læse fra Bibelen. Man kan vel sammenligne deres situation med de første disciple, som var fiskere og langt hen ad vejen uuddannede mennesker, der for størstedelens vedkommende var analfabeter. Jesus kasserede dem ikke, testede ikke deres boglige kundskaber, men lod dem følge ham med de mangler, de hver især havde, i tillid til at Gud jo netop kan bruge alle i sin mission.

Missionsafdelingen er i stigende grad blevet opmærksom på denne udfordring og ønsker i fremtiden at arbejde aktivt med de kirkeledere, som er analfabeter. De kan naturligvis ikke blive læg-læsere, men de kan blive læg-fortællere. Med den rette træning vil de være i stand til at fortælle Bibelen, genfortælle de vigtigste historier med deres egne ord, så menigheden forstår. I landsbysamfund, hvor størstedelen af indbyggerne er analfabeter, er sådanne læg-fortællere måske i virkeligheden den bedste vej ind. Det er mennesker, som menigheden lettere kan identificere sig med, fordi de er på deres niveau, de er i øjenhøjde med menigheden. Men der er lang vej. Vi er kun i gang med at drømme – og der kan som bekendt være rigtig langt fra drøm til virkelighed og særligt i et stift med begrænsede ressourcer.

Christiana er den første og eneste analfabet, som er blevet optaget på vores uddannelse af læg-læsere. Hendes situation er anderledes end de flestes, fordi hun længe har været den faktiske leder af den nystartede menighed i Tongo Field og derfor allerede er anerkendt som kirkeleder. Det ville derfor være problematisk at tilsidesætte hende på grund af hendes manglende boglige kvalifikationer, når hun nu har vist sig værdig i den praktiske udførelse af gerningen. Hun er blevet optaget på det laveste niveau af kirkelederuddannelsen, som foregår ved hjælp af gruppestudier. Der er altid en gruppeleder, som læser højt fra bøgerne – og dermed kan hun også følge med og bidrage, selvom hun ikke selv kan læse og skrive. Vi er sikre på, at Christiana nok skal klare sig fint, når vi indbyder til den mundtlige eksamen. Måske bliver hun vores første trænede kirkeleder, som er analfabet.