Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsiden
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Månedens billede maj: Havets helte

Uanset om man bor ved havet eller midt i junglen, så er det en daglig kamp at få brød på bordet. De færreste har overskud til at se længere frem end til dagen i morgen. Sådan er livet for de fleste mennesker i Sierra Leone, som stadig regnes for at være ét af verdens allerfattigste lande.

Isak kalder på os fra sin lille hjemmelavede kano, som er bygget af en udhulet træstamme. Vi sidder og skærmer os for solen, mens vi kigger ud over havet. Det er en forholdsvis stille dag, lørdag. Små bølger, blå himmel og næsten ingen vind. En god dag for fiskerne på havet. Men sådan er alle dage bestemt ikke. Særligt i den tidlige regntid kan vejret ændre sig fra det ene øjeblik til det andet. Pludselig kommer regnen og de voldsomme lyn og indimellem dør en fisker på havet. Ikke fordi båden kæntrer, men simpelthen fordi han bliver ramt af lynet. Det er et farligt erhverv at være fisker og alle ved, at det er med livet som indsats, at man drager afsted om morgen. De friske fisk sælges – og det er nødvendigt med daglige, friske forsyninger, fordi man ikke har store muligheder for at opbevare fiskene. De rådner i solen. Eneste mulighed er rygning – og ikke alle fisk egner sig lige godt til at blive røget. Hummere er noget helt for sig. De købes levende og sættes ud i små kasser og bliver først hentet ind, når der er en bestilling.

Isak kalder og vinker igen. Så får vi øje på ham. I går aftalte vi, at vi ville tage et billede af ham, når han kom i land. Gårsdagens tur var hård, fordi der ikke var fisk og fiskerne derfor måtte sejle ekstra langt. De var så udmattede, da de omsider kom i land, at de slet ikke havde kræfter til at trække bådene op. I dag ser Isak mere frisk ud. Han vinker glad. Det har været en god dag. Men det også lørdag og i morgen har han sin velfortjente, ugentlige, fridag, hvor han skal i kirke. Han er anglikaner og deltager i kirkens liv. Det er vigtigt at have Gud med sig på havet, det giver en ekstra tryghed i dagligdagen.

Fiskerne kæmper mod naturens kræfter, men de kæmper også mod uretfærdighed. Store trawlere kommer indimellem alt for tæt på Sierra Leones kyster. Det er ulovligt fiskeri, som foregår i ly af natten. Myndighederne har ingen mulighed for at sætte en stopper for det – de har ganske enkelt ikke ressourcer til at kontrollere de store kyststrækninger. Trawlerne ødelægger havbunden og kæmmer havet for fisk. Når først en trawler har været tæt på kysten er der ikke mange fisk tilbage til de lokale fiskere. Det er så uretfærdigt! Trawlerne arbejder uden respekt for naturen og de lokale fiskesamfund. For den enkelte fisker er det en umulig kamp at kæmpe og de står derfor magtesløse tilbage.

Søndag morgen ser helt anderledes ud. Vi vågner til lyden af voldsomme bølger. Der har været kraftig blæst og regn om natten, men nu er himlen blå og solen skinner. Men havet svarer igen og bølgerne er i fuld gang med at fortære stranden. Restauranter bliver simpelthen overmandet af bølgerne, så stole og borde driver til havs. Bølgerne kommer også helt op til vores værelse, men vandet kommer dog ikke ind. Heldigvis er fiskerne ikke på havet i dag. De sidder i kirken og det giver os fred i sindet. Men de vilde bølger og de ødelagte restauranter langs kysten betyder, at turisterne formentlig bliver væk. Søndag er den store stranddag og dermed også den dag, hvor de fleste penge bliver tjent ind i restauranter og boder. Derfor er alle frustrerede over, at de nu kommer til at tabe penge. Sådan er livets gang i Sierra Leone: en evig kamp for brød på bordet!

Guds Fred,

Mette og Alex