Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsiden
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Månedens billede: Marts 2016 – kirkeåret truer

Hvilken dato er Pinsedag? Hvordan regner man ud, hvornår påsken falder? Hvilke læsninger bruges tirsdag morgen i 3. søndag efter Trinitatis-ugen?

Domkirken sitrer af spænding og koncentration. 20 læglæsere (lægkirkeledere) under træning fra Bo og Gobaru Sogne er samlet under det høje loft. Udenfor er det overskyet, endda med tunge skyer, som får fugtigheden til at stigen, uden at sænke temperaturen synderligt. Støvet hænger endnu i luften og hvirvles op af trafikken i hovedgaden – det har ikke regnet siden den smule støvregn, der faldt den 20. januar, og vi er nu godt inde i marts. Luften er så tyk, at man nærmest kan skære i den. En vold-skrattende megafon forsøger at sende en ellers melodisk sang ud fra nabomoskeens minaret.

En ny stemme bryder luften: ”15 minutter er gået, det er tid at gå videre til næste side,” erklærer Alex med høj, myndig stemme. Ingen reaktion. Folk holder næsten vejret, og jeg får lyst til at bide negle på deres vegne. Vi er midt i prøven i sidste måneds undervisning. Dagens emner er: ’Moses’, ’Jesu død’, ’De andre kirker (økumeni)’ og værst af alt: ’kirkeåret og dets læsninger’. Der blev grint lidt nervøst, da vi sidste måned proklamerede, at ’kirkeåret’ ville indgå i prøven. Sidste måneds fjerde lektion var praktiske prædikenøvelser, hvor deltagerne skiftedes til at prædike og evaluere hinanden, og det kan man jo ikke stille spørgsmål i.

Vi har altid en halv times spørgetime i hver lektion, inden prøven begynder, og her får vi tit velovervejede og dybe spørgsmål og gode diskussioner. Men under spørgetimen i ’kirkeåret og dets læsninger’ var der praktisk talt fortvivlelse at læse i manges øjne. ”Bare rolig, vi er slet ikke så onde! I får da lov at bruge både kalenderen og begge bøger med tekstrækker, når I skal besvare prøven. Vi forventer skam ikke, at I har lært dem udenad!” sagde vi. Nogle af de studerende grinte lidt, men mange så ikke ud til, at det var en synderlig stor hjælp at få.

Allerede inden minareterne gik i gang, var det svært at få ørenlyd til at stille vejledende/prøvende spørgsmål. Mange har klumpet sig sammen på bænkene og diskuterer ivrigt: ”Fangede I den med forårsjævndøgn? Hvordan kan hun være sikker på, at læsningerne den 5. september 2017 vil være fra første tekstrække, og at læsningerne den 5. december samme år vil være fra den anden tekstrække?” Det bliver ikke lettere af, at vi skifter tekstrække allerede niende søndag før jul (femte søndag før første søndag i advent).

Hele kirken er taget i brug under selve prøven, og der var rift om de få pladser med bord. Læg-læsernes reserverede pladser under gudstjenesterne blev hurtigt optaget, da de har pult. Det elektriske orgel (keyboard) blev flyttet, så Roseline kunne indtage organistens plads (og ja, han kaldes organist, skønt det kun er et keyboard!). Abigail sneg sig op på sædet ved siden af biskoppens trone. Selve tronen er sjældent i brug, da vores biskop foretrækker at sidde blandt menigheden, når han ikke er i ornat. Alligevel var der ingen, der vovede sig tronen for nær. Sædet ved siden af er reserveret til besøgende biskopper fra andre stifter. Det kunne bedre gå an som “prøve-plads”.

Ny-ordinerede Rev. Lamboi fra Missionsafdelingen har også fået en prøve; det er vores kollega Rev. Canon Austin, der indførte, at han skulle tage prøven for at holde ham ved ilden med sine studier. Han har snuppet en præstepult ved siden af alteret – den nytestamentlige side, som er lidt finere end den gammeltestamentlige af en eller anden uforklarlig grund (hvordan man har fundet ud af, at det Gamle Testamente skal læses fra alterets højre side, og det Nye fra venstre er også lidt tåget – i alt fald for uindviede Lutheranere som os…). Marie kikkede længselsfuldt mod den anden præstepult: ”Man må ikke sidde dér, må man?” – ”Jo, du må godt, jeg skal nok tage skraldet!” sagde jeg. Lettelse! Det var da én bekymring mindre. Der er næppe nogen, der kan have et problem med det, men man vil jo nødigt indtage en plads, man ikke har ret til – den rette ejer kunne jo føle sig trådt for nær. For min skyld måtte hun endog have lånt et hjørne af selve alteret, men det er for højt til at sidde ved og desuden svært at finde en plads, der ikke er optaget af plastikblomster.

”Fem minutter tilbage,” erklærer Alex. Nyheden bliver mødt med et opgivende suk bagerst i kirken. Alle andre er dødstille – tydeligvis fast opsatte på at bruge tiden fuldt ud. Det er også lidt af en udfordring, de har fået fra det konkurrerende sogn i Kenema: Dér fik alle deltagere på nær to topkarakter ved samme test i sidste uge. Det skulle man jo gerne kunne overgå i domkirkesognet! Lykkes det, giver vi sodavand, når resultaterne foreligger i morgen.

Hvor er det egentlig typisk, at det mest komplicerede i uddannelsen, der introducerer både Bibelen og kirken, er, hvordan man finder rundt i kirkens selvopfundne kalender og tekstrækker. Det er ikke Guds nåde, betingelsesløse kærlighed eller ufattelige tilgivelse. Hmm… Hvor er vi gode til at komplicere ting unødvendigt! Og derfor holder de studerende nu krampagtigt fast i deres prøve-papirer for lige at nå at skrive en sidste linje i besvarelsen, inden de indsamles. Puh, men nu er det i det mindste overstået, og vi kan komme videre med det, det hele i virkeligheden handler om!

Guds Fred, Alex og Mette