Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Liv i kirkerne i Golfen

Fredag efter fredag bliver kirkebænkene brugt flittigt i Kuwait, Bahrain, Oman, Emiraterne og Qatar.

Liv i kirkerne i Golfen

Disse lande er blevet min dagligdag, da den Arabiske halvø, som også er det vi kalder Golfen. Lande, hvor olien flyder og er blevet generatoren for udviklingen i disse lande. Landenes historie er gammel, men den moderne udvikling efter Beduin tiden er de fleste steder kun mellem 60 og 100 år gammel. Opbygningen og udviklingen af de moderne samfund med industri, handel, hospitaler o.s.v., er de fleste steder startet af missionærer. Missionærerne begyndte med sundheden, de udviklede sundhedsvæsenet med sygeplejersker og læger.

Dette betyder at der har været missionshospitaler rundt i flere lande, men i dag er de overtaget af myndighederne, så mission er forandret og skal nu foregå på en anden måde og mission er ikke tilladt, samt at en Muslim ikke må konvertere til en anden religion. Dette har gjort, at sundhedsarbejdet derfor var en god måde, de kristne havde noget at give den lokale befolkning. Denne respekt for at missionærerne kom og gav lokalbefolkningen noget af værdi og på den måde viste at de respekterede de lokale er en af grundene til at myndighederne, har givet de kristne lov til at bygge kirker på nogle grunde, som bliver tildelt dem.

De bliver ofte kaldt en “Compound”. Der er som regel en hoved kirke, som er den myndighederne har givet grunden til, så de kan bygge en kirke til de gudstjenester, som der er behov for. Denne hoved kirke er også dem som myndighederne taler med, når der diskuteres hvordan kirkernes adfærd, kan være i landet og på deres grund. Myndighederne respekterer at fremmedarbejderne har deres religion med sig, bare de ikke vil få lokalbefolkningen til at konvertere.

Indenfor murene af “Compounden” har kirkerne frihed til at lave hvad de vil. Så de kristne føler sig meget velkommen i disse lande og myndighederne ved, at de er meget afhængige af fremmedarbejderne for at et moderne samfund kan fungere. Lokalbefolkningen har enten ikke kompetencerne for at udføre arbejdet eller også er det arbejde de ikke ønsker at udføre.

I “Compounden” er der som regel tre hoved kirker. En protestantisk/Luthersk kirke, en Katolsk kirke og en Orthodoks kirke. Dette betyder at der er tre forskellige kirkebygninger, hvori der så holdes gudstjenester hele fredag (som er deres søndag). De største befolkningsgrupper har gudstjeneste på deres sprog og når der så også er forskellige kirkeretninger, som holder gudstjenester, så er der i en kirkebygning mange menigheder der deles om pladsen. I nogle “Compounds” er der op til 120 menigheder, i rigtig mange er der mellem 60 og 90 menigheder. Dette betyder at der går mellem 3000 til 8000 mennesker i kirke på et døgn, hvor de første gudstjenester starter 5.30 om morgenen og slutter omkring midnat.

Dette håber jeg kan give et billede af at Gud også er tilstede i disse lande i Golfen, selvom den officielle religion disse steder er omkring 99 % Islam. Disse menigheder og kirkegængere har også brug for forbøn, da de lever med udfordringer og forhåbentlig også er lys i deres dagligdag.