Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

City Ministries i Nigeria

Gadebørn i storbyen Jos, Nigeria, har brug for hjælp til at komme ud af den onde cirkel, de befinder sig i. Mission Afrika støtter gadebørnshjem og en skole for udsatte børn gennem City Ministries.

City Ministries i Nigeria

Fattigdom, udstødelse, stigmatisering og uvidenhed er vilkår, der indrammer udsatte børns liv mange steder i Afrika. Mission Afrika ønsker at tage ansvar for hele mennesket – helt nede på gadeplan. Derfor støtter vi organisationen City Ministries i Jos, Nigeria. De arbejder på at give børnene en fremtid og et håb – og drager både åndelige og fysisk omsorg for dem.

City Ministries i Nigeria blev stiftet i 1996 og er en underorganisation til missionsselskabet SIM, der arbejder i Afrika, Asien og Sydamerika. Børnehjemmene er organiseret lokalt og fokuserer primært på at forbedre levevilkår og fremtidsmuligheder for nigerianske gadebørn og andre børn, der lider af omsorgssvigt. I øjeblikket driver organisationen otte gadebørnscentre forskellige steder i Nigeria.

Mission Afrikas engagement i City Ministries
Mission Afrika har siden 2003 været engageret i City Ministries’ tre gadebørnscentre i storbyen Jos:

  • Gidan Bege er modtagelsescenter for de børn, som kommer i kontakt med City Ministries. Nogle kommer på centret hver dag og får et måltid mad, mens andre kommer videre herfra til andre institutioner
  • Gyero er et børnehjem for den yngste gruppe børn. Børnene bor på hjemmet og går i den tilknyttede skole, Cornerstone Academy
  • Transition House er for drenge i alderen 12-18 år, som bor på centret, mens de går i skole og klædes på til at klare sig selv

Anne Karin og Peter Michael Lauritzen, der begge er læreruddannede, er udsendt for Mission Afrika til gadebørnsarbejdet. Parret har to børn, Johanna og Jonathan, der bor sammen med deres forældre i Jos.

 

Fakta