Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Fælles Kristen Mission i Vestafrika (JCMWA)

JCMWA inspirerer og støtter kirker og missionsorganisationer i Vestafrika til mission blandt befolkningsgruppen fulanerne

Partner: JCMWA – Netværk for fælles kristen mission i Vestafrika / Joint Christian Ministry in West Africa

JCMWA blev stiftet i 1980 og er et netværk for missionsorganisationer og kirker i Vestafrika. Mission Afrika har været partner med JCMWA siden netværkets opstart.

Formålet med JCMWA har siden stiftelsen været at inspirere og støtte de enkelte kirker og missionsorganisationer i Vestafrika til missionsarbejde blandt befolkningsgruppen fulanerne.

Samtidig fungerer netværket som en videns-, erfarings- og formidlingsbank om fulanifolket, der af JCMWA anses for at være en glemt minoritetsgruppe, hvad angår uddannelse, bekæmpelse af analfabetiske, sundhedsindsatser og udbredelse af evangeliet.

Lederen af JCMWA hedder i dag Thomas Magadji.

Fulanerne
Fulanerne er Afrikas største nomadefolk og anslås til at udgøre cirka 30 millioner mennesker. Folket er kendt i Vestafrika fra omkring år 800 og kom efter sigende vandrende langs nordkanten af Sahara fra egne, der i dag ligger i Egypten, Etiopien og Sudan. I dag lever fulanerne spredt i hele Sahel-regionen fra Senegal i vest til Sudan i øst.

Fulanernes levevis varierer meget, og selvom folket betragtes som et nomadefolk, har mange fulanere gennem de sidste 200 år slået sig ned som helt eller delvist fastboende.

Befolkningsgruppen har haft stor betydning for udbredelsen af islam i Sahel-regionen og regnes for et overvejende muslimsk folk.

Mission Afrika og JCMWA
Mission Afrika har været partner med JCMWA siden stiftelsen i 1980.