Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Sådan laver du en Facebook-side til din genbrugsbutik

Det er både sjovt, let og indbringende at få oprettet en Facebook-side til din Mission Afrika-butik. Kast dig ud i det, hvis du har lyst og tid til at lege online.

Sådan laver du en Facebook-side til din genbrugsbutik

At holde en hjemmeside kørende kan både være en dyr og tidskrævende beskæftigelse.

Facebook – derimod – tilbyder gratis og meget brugervenlige værktøjer til at promovere udsalg, tilbud eller nye produktlanceringer. Samtidig er det nemt at besvare kundespørgsmål og holde kontakt med dine kunder via Facebook.

At holde en Facebook-side kørende kræver, at du har lyst til at lave et indlæg på din side mindst én gang hver 14. dag (cirka) – og at du løbende holder øje med, om dine kunder skriver spørgsmål til butikken via Facebook-siden. Ellers passer siden sig selv.

Sådan gør du

Vi har lavet en Facebook-guide, der trin for trin guider dig igennem processen med at komme på Facebook med butikken.

Det nemmeste er at oprette siden gennem din egen Facebook-profil. Derfor har vi taget udgangspunkt i, at du allerede har en Facebook-profil.

Ring eller skriv endelig, hvis du har spørgsmål til guiden eller til processen med at komme på Facebook med din genbrugsbutik.