Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

4 bøger til 90 skolebørn er for få!

Læs med på en uges dagbogsoplevelser fra vores to udsendinge til Cameroun, Emma Aninne Bjerre og Agnete Rix Wad.

4 bøger til 90 skolebørn er for få!

I mandags besøgte vi et andet børnehjem i byen. Det andet børnehjem var anderledes, og børnene havde mere end “vores drenge”. Det er en katolsk kirke i Italien, som er med til at finansiere dette hjem.  På centret havde de både dyr, majs og andre planter. Lederne fortalte, at det var for at lære drengene noget, så de fik en erfaring med sig, som de senere kunne bruge. Udover at tage sig af børn fra gaden tager børnehjemmet sig også af unge, der kommer ud fra fængsler. Det kan være svært at komme tilbage til sin familie, efter man har været i fængsel, da mange tænker, man stadig stjæler. De tidligere fanger kan derfor være på hjemmet en uges tid, og de ansatte kan derefter tage en snak med forældrene om, at deres drenge har forbedret sig, hvilket betyder, at drengene lettere kan vende tilbage til deres familier. Det var spænende at se et andet børnehjem og dejligt at vide, at der også er andre, som tager sig af gadebørn, som der desværre er mange af.

Tirsdag stod vi op og troede vi skulle undervise i engelsk på Brødrekirkens Primary School, men da vi kom til skolen, kunne vi se, at der var helt tomt. Vi fandt så senere ud af, at der var noget pædagogisk dag, som lærerne var til, og derfor var al skolegang aflyst. Senere på eftermiddagen var vi på markedet for at handle ind. Her købte vi afrikansk take away-mad, bestående af noget kebab, bønner og baigne, som er en slags kage. Det smagte vildt godt og var også ret billigt. Bønnerne og Bagine gav vi, hvad der svarede til fire danske kroner, for. Kebbaben var lidt dyrere.  

Anderledes pædagogiske principper

Onsdag var vi igen på college. Denne gang fik vi lov til at hjælpe til i undervisningen. Det er langt fra alle eleverne i klassen, der har en engelsk bog, faktisk kun 3-4 ud af 90 elever. Emma og jeg lånte dermed en bog hver, og så gik vi rundt til de forskellige og læste højt med dem. Men da der er 90 elever, nåede vi slet ikke at læse med dem alle sammen. Senere i timen, havde læreren skrevet nogle sætninger op på tavlen, som handlede om teksten, og så skulle eleverne svare på, om sætningerne var sande eller falske. Hun tog tilfældige elever op til tavlen for at svare på dem. Problemet var bare, at hun også tog elever, som ikke havde set eller læst teksten, og derfor gættede de bare. Vi er heller ikke sikre på, at eleverne, som havde læst teksten, overhovedet havde forstået, hvad det handlede om. Vi må bare endnu engang erkende, at meget er anderledes her, og at det er nogle helt andre problemstillinger, de står overfor.

Torsdag underviste vi på Primary School. Vi underviste en klasse om kroppen og lærte dem sangen: Hoved, skulder, knæ og tå, hvilket de synes, var meget sjovt. I den anden klasse lærte vi dem farver, tal og hvordan man siger “hvad hedder du?”, og “hvor gammel er du?”. Læreren var meget begejstret for undervisningen, og han havde også lært noget, så han var meget glad. Det er dejligt at mærke, at vi er med til at gøre en forskel.  Om aftenen legede vi kluddermor med drengene på børnehjemmet. De syntes, det var sjovt  – og hold da fast, hvor blev vi kludret ind.

Fredag besøgte vi en skole for døve. Om aftenen kom Elia på besøg, og vi spillede et kortspil, som vi har lært ham. Han er dog virkelig god og har vundet over os flere gange.

                  Læs mere om Emma og Agnete: Så har vi sendt to gæve volontører til Cameroun

Lørdag havde vi igen rengøringsdag. Denne gang var det gulvet og husets fliser, som fik en ordenligt omgang. Vi havde alt ude af vores køkken og stue, så vi kunne gøre gulvet ordenligt rent. Vi havde ikke tænkt, det ville tage så lang tid, men vi endte dog med at bruge 4-5 timer. Om aftenen var vi nede ved drengene. Vi havde taget en flaske med, og det gjaldt så om, at vi skulle nå den med munden uden af hænder og knæ rørte jorden. Flere af drengene havde dog taget fjernsynet ud og sad og så film, så der var kun et par enkelte drenge med på legen, og de var overraskende gode til det. (Aldrig leg den leg med en afrikaner – du er dømt til at tabe.) 

I næste uge får vi besøg af en anden dansk pige, som bor længere sydpå i landet, og det glæder vi os til. Sammen med hende skal vi på nogle ture. Pas på jer selv derhjemme – og tak, fordi I tænker på os!

Støt Projekt 2061: Pearls of the Street (Garoua) nu