Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

4 skarpe til et sandt klenodie

På Mission Afrikas Årsmøde sagde vi officielt farvel til vores garvede sekretær gennem 39 år. Anne Marie Rasmussen går på efterløn fra udgangen af september måned.

4 skarpe til et sandt klenodie

Fra den 1. oktober 2014 er det slut med at høre Anne Marie Rasmussens stålsatte stemme, når du ringer til Mission Afrikas sekretariat i Højbjerg. Efter 39 års tro tjeneste har vores garvede sekretær valgt at gå på efterløn og bruge sin seniortid på sine mange fritidssysler nær bopælen i Christiansfeld. Vi har bedt Anne Marie om at tænke tilbage og udpege et par pejlemærker fra hendes mangeårige virke i Mission Afrika.

Ny sekretær

  • Hanne Fornitz er blevet ansat som ny sekretær i Mission Afrika. Hanne er 39 år, gift og har to hjemmeboende børn. Hun har tidligere siddet i menighedsrådet i Tiset og været aktiv FDF-leder. Vi bringer et lille portræt her på hjemmesiden i begyndelsen af oktober måned.

1) Hvilke oplevelser husker du bedst fra din tid i Mission Afrika?

  • Jamen jeg har jo været i Mission Afrika så lang tid, at jeg i min tid som sekretær er gået fra at bruge blyant og stenogramblok til at skrive på skrivemaskine og computer. Og så husker jeg tydeligt, da vi fik en kopimaskine… Jamen du godeste; før den tid sad jeg jo og skrev stencils. Alle disse forandringer har både været overvældende og gode.
  • Det var også en omvæltning for mig at begynde på Mission Afrika. Jeg flyttede fra den ene ende af landet til den anden, og jeg var kun 21 år. Jeg er født og opvokset i Himmerland og flyttede til Christiansfeld, hvor jeg ikke kendte en sjæl. Min mor sagde godt nok, at jeg jo ikke var gift med jobbet. Altså kunne jeg bare sige op, hvis det ikke passede mig. Men et par måneder senere fandt jeg min mand, som var sønderjyde, og så blev jeg hængende.
  • Helt overordnet vil jeg da nævne, at jeg har haft en rigtig dejlig arbejdsplads, hvor jeg har fået mulighed for at samarbejde med gode medarbejdere på de forskellige kontorer og i genbrugsbutikkerne ude i landet. Gennem årene er det også blevet til mange snakke med folk fra baglandet. Det kommer jeg til at savne. 

2) Nævn en oplevelse, der har gjort dig særlig berørt

Jeg er blevet meget berørt af de historier, som missionærer og andre medarbejdere har kunnet fortælle, når de er kommet hjem efter et ophold i Afrika. Jeg synes, det har været stort at høre om, hvad vi er med til at klare gennem arbejdet.

Af helt særlige oplevelser kan jeg især huske, da Doris Skov (tidligere missionær i Nigeria red.) ville holde en takketale til Sudanmissionen på årsmødet. Hun havde skrevet talen, men kunne ikke magte at holde den, da hun var meget syg af kræft. Resolut rejste Emma Stenberg (tidligere missionær i Nigeria red.) sig for at læse talen op for Doris. Det er så mange år siden, men det var bare så stærkt, da hun stod der på talerstolen for at sige tak til Sudanmissionen. Jeg bliver stadig meget berørt, når jeg tænker tilbage på den episode.

3) Hvad har du lært om dig selv ved at arbejde i Mission Afrika?

Jeg har virkelig lært at organisere; at samle tråde og have mange bolde i luften på én gang. Det har jeg også kunnet bruge privat gennem mit engagement i forskellige idrætsforeninger – og jeg vil helt bestemt også få gavn af det i fremtiden.

4) Hvilket råd vil du give til den, der skal sidde på sekretærstolen, når du er rejst.

Kort og godt: Vær åben og positiv. Så kommer man langt i Mission Afrika.