fbpx
Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

60 års uafhængighed: En mastodont fylder rundt

Mission Afrika wishes Nigeria a big congratulations on the 60th anniversary of the nation's independence.

60 års uafhængighed: En mastodont fylder rundt

I dag er det 60 år siden Nigeria blev en selvstændig nation og den engelske kolonimagt trak sig tilbage. Landet har haft en turbulent historie siden – med det første militærkup allerede i 1966. I 1967 løsrev tre stater i den sydøstlige del af landet sig, hvilket førte til Biafrakrigen, en tre-årig blodig borgerkrig.

Nigeria er Afrikas folkerigeste land og er hjem for over 300 forskellige etniske grupper. Kommentatorer i flere medier spår, at landets største udfordring i de kommende år bliver at dæmpe vold og fremme enhed og lighed i landet. Der skal skabes en stærk national identitet, som skaber stolthed og lyst til at bidrage til det fælles bedste.

Mission Afrika har haft et stærkt personligt og åndeligt engagement i Nigeria siden 1913. I den tid er Kristi Lutherske Kirke i Nigeria ekspanderet fra en lokal kirke i det nordøstlige Nigeria til en stor national kirke med menigheder i store dele af landet. Landets fremgang og fred ligger os meget på sinde. Der er så meget potentiale for vækst og velstand!

Lad os stå sammen om at støtte vore partnere i bøn for enhed og en stærk fremtid for kirken og for landet.

Mission Afrika havde mange missionærer i Nigeria i 1960 – og en af dem, Dr. A. C. Fårtoft, skrev i 1960 en artikel om, hvordan han og kollegerne oplevede den festlige uafhængighedsdag. I dagens anledning har vi lavet denne pdf, som kan downloades her. Det er virkelig interessant læsning.

Klik og download artiklen

I hverdagen møder vi samme hjertelighed som i festens dage – og føler vi i dag, at vi står nigerianerne nærmere, så skyldes dette uden tvivl meget, at de med deres uafhængighed har kastet et mindreværds-kompleks bort og møder os med følelsen af at være af samme værdi – og de er det. (A. C. Fårtoft)

Mediegrafiker hos Mission Afrika.

ofm@missionafrika.dk