fbpx
Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Hvad skete der egentlig i terrorramte Garaha?

For mange af os kan et terror-angreb på en fjern landsby virke abstrakt. For nigerianeren Elkana Dalatu, der i dag bor i Middelfart, blev det meget konkret - alt for konkret - da Boko Haram i 2015 væltede hans barndomsby i det nordøstlige Nigeria. Siden har Elkana arbejdet hårdt for at forstå begivenhederne og hjælpe landsbyen på fode igen.

Hvad skete der egentlig i terrorramte Garaha?

Elkana Dalatu er født og opvokset i Nigeria, men bor i dag i Middelfart sammen med sin hustru, Asabé. Elkana arbejder som social- og sundhedsassistent i Middelfart. Han er uddannet inden for sundhedsvæsenet i Nigeria og har inden 1995 arbejdet i flere af den lutherske kirkes sundhedscentre i Adamawa.

Godt 100 Boko Haram-tilhængere drønede i eftermiddagstimerne ind i den nigerianske landsby Garaha på motorcykler og i firehjulstrækkere. Motorcyklisterne var hurtige. Under kørslen kastede de benzinbomber ind i udvalgte huse, som hurtigt fortæredes af flammerne.

Enkelte huse blev gennemsøgt, inden bomberne ramte dem. I disse huse ledte Boko Haram-tilhængerne efter våben og værdigenstande, som kunne bruges i den fortsatte kamp for et islamistisk kalifat. Rygterne har siden angrebet lydt, at islamisterne må have fået efterretninger om byens borgere fra stikkere i byen. Hvordan kunne de ellers styre direkte mod huse, der var beboet af militærfolk med våbenbesiddelser?

Læs mere om Boko Haram her

Garahas omkring 3.500 flygtede ud i bushen. 25 nåede ikke med og døde af skud fra motorcyklisterne eller i flammerne fra brandbomberne. At så mange nåede at flygte skyldtes angiveligt tidspunktet. Det var midt på eftermiddagen, og enkelte borgere havde hørt den brutale larm fra nabobyerne og nået at advare de øvrige borgere. Heldigvis.

Halvdelen af byens huse brændte ned, blandt dem var præstens hus samt byens lutherske kirke og sundhedsklinik.

Den nedbrændte lutherske sundhedsklinik i Garaha. Foto: Elkana Dalatu

I Middelfart, Danmark, sad Elkana Dalatu. Elkana kommer oprindeligt fra Garaha, men har boet i Danmark siden 1995 sammen med sin kone Asabé og tre børn, der nu er flyttet hjemmefra.

Han blev forfærdet, da han hørte om angrebet i barndomsbyen via en telefonsamtale med en af sine brødre.

”At sidde i Danmark, blive ringet op og fortalt, hvordan familiemedlemmer er blevet jagtet og slået ihjel… Det er forfærdeligt. Jeg har ikke nære familiemedlemmer i Garaha længere, men jeg kender de fleste af indbyggerne,” siger han.

Gennem mange telefonsamtaler med bekendte i Garaha-området forsøgte Elkana at forstå, hvad der var sket.

”Der var blandt andet en ældre militærmand, der flygtede på egen hånd. Han endte oppe i et træ i bushen, hvor han på et tidspunkt faldt i søvn af udmattelse. Uheldigvis faldt han ned fra træet og brækkede sine ben. Hans telefon var gået ud, så han kunne ikke kontakte nogen. Familien troede, han var blevet dræbt. Heldigvis lykkedes det ham at kravle ud til en vej, da Boko Haram var forsvundet, og han blev samlet op og kørt til en landsby.

Sådan er der mange vilde fortællinger fra angrebet,” fortæller Elkana.

En del af indbyggerne flygtede efterfølgende til den nærliggende by Hong. I Hong flyttede omkring 150 mennesker ind hos Elkanas forældre, da faderen for mere end 50 år siden havde været med til opførelsen og ledelsen af Garahas lutherske sundhedsklinik og derfor var en kendt mand for mange af Garaha-indbyggerne.

Garaha og Hong er beliggende i Adamawa-staten i det østlige Nigeria. Grafik: Google Maps

”150 mennesker uden mad er dog mange at have boende. Heldigvis var der folk i Danmark, der hjalp mig med at skaffe penge, så min søster i Hong kunne tage på markedet og købe måtter til at sove på og fødevarer til at spise. Men det var mange mennesker at huse,” siger Elkana.

Efter cirka en måned vendte en stor del af indbyggerne hjem til Garaha igen. Hjem til huse uden tage, marker uden afgrøder og tomme minder af mennesker, der ikke længere levede.

”Nogle kom tilbage til absolut ingenting. Til nul. De skulle begynde et nyt liv med at tigge – andet kunne de ikke gøre.”

En måned efter angrebet rejste Elkana til Nigeria for ved selvsyn at se, hvad der var sket i hans barndomsby.

”Der, hvor jeg kommer fra, laver man rigtig meget drama. Man samles til store begivenheder og spiller skuespil, der handler om forskellige dagligdags dilemmaer. Da jeg besøgte Garaha efter angrebet, havde de lavet et skuespil om episoden. I Nigeria er der ikke mange psykologer. Folk fortalte mig, at skuespillet var en måde at overleve på og forstå, hvad der var sket. De grinede endda af episoden. Jeg var chokeret over, at de kunne grine, når de nu alle kendte nogle, der var blevet dræbt, eller børn, der var blevet kidnappet. De sagde: ”Hvad skal vi ellers gøre? Vi må ikke køre os selv ned. Vi bliver nødt til at være i det.”,” fortæller Elkana.

Skuespil, Garaha, Nigeria

Elkana Dalatu mener, at mange nigerianere bearbejder traumatiske hændelser og løser forskellige dilemmaer gennem dramastykker, som man opfører til særlige begivenheder. Foto: Elkana Dalatu

Siden angrebet har indbyggerne langsomt skabt sig et liv igen. De nedbrændte marker blev sået til med majs, da denne afgrøde kun tager tre måneder om at blive moden, og husene blev langsomt genopbygget – i det mindste med tag.

Garaha er dog ikke en økonomisk rig landsby, og mange af indbyggerne har været afhængige af hjælp udefra.

I sommeren 2019 tog Elkana derfor igen til Garaha. Denne gang for at hjælpe med genopbygningen. Med sig havde han en god portion arbejdsiver og en pose penge fra Fårevejle Frimenighed, som han brugte til at skaffe beton til opbygning af den lutherske sundhedsklinik og præstens bolig.

Garahas nyopførte sundhedsklinik, der blev indviet i september 2019. Foto: Elkana Dalatu

Derudover sørgede han for at skaffe en cykel til den lutherske LCCN-præst.

”Marcus, præsten, har tidligere haft en motorcykel, som han kunne bruge til at servicere sine tre menigheder med. I dag er motorcykler dog blevet forbudt de steder, hvor Boko Haram har angrebet. Folk bliver rædselsslagne, når de hører lyden af motorcykler. Det betyder, at præsten har skullet gå mellem 10 og 15 kilometer for at besøge menighederne. Cyklen har gjort det meget nemmere for ham at passe sit arbejde,” siger Elkana.

Marcus Aruba, præst i Garaha, Nigeria

Marcus Aruba, LCCN-præst i Garaha, blev meget glad for sin cykel, der gør det muligt at afholde hjemmebesøg og gudstjenester i hans to andre menigheder. Foto: Elkana Dalatu

Det er nu næsten fem år siden det skæbnesvangre angreb i Garaha fandt sted. Indbyggerne har ikke set noget til Boko Haram siden. I hvert fald ikke direkte.

”I dag har byen problemer med nomader, der brænder afgrøderne på marken af. Mange tror, at nomaderne får penge fra Boko Haram for at udføre det beskidte arbejde, som Boko Haram ikke længere har mulighed for direkte at udføre på grund af myndighedernes indsats for at stoppe organisationen. Hvordan det hænger sammen ved jeg ikke, men det er et kæmpe problem med nomadernes angreb. Jeg håber og beder for, at Garaha snart må opleve fred. Rigtig fred,” slutter Elkana.