Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Afghansk pige rejser tre timer til fods for at se SAT-7

Taranehs familie har ikke noget fjernsyn. Derfor går hun den tre timer lange tur hen til sin onkel for at se de programmer, som danske volontører er med til at producere for SAT-7 på Cypern.

Afghansk pige rejser tre timer til fods for at se SAT-7

Den afghanske pige, Taraneh*), ringer og skriver ofte ind til SAT-7 PARS’ live børneprogram, Golpand, som betyder ”smuk” eller ”et gyldent råd”. Her fortæller hun, at hun må rejse i tre timer hen til sin onkel for at se SAT-7. Hun skriver også, at hun er taknemmelig for sin familie og den opmuntring, hun får i kirken.

Mission Afrikas volontører Joel Zakarias Dam samt Julie og Anders Kynde er med til at producere børneprogrammet Golpand, som Taraneh må gå så langt for at se.

Hårde vilkår som flygtning
Taraneh og hendes familie er flygtet fra Afghanistan til Tadsjikistan på grund af urolighederne i hjemlandet. Som udlænding har faren ikke ret til at arbejde. Derfor lever familien i dag under svære økonomiske kår.

– Vi er nødt til at bo uden for byen, fordi vi ikke har særlig mange penge, skriver Taraneh i den beskedapp, hun bruger til at kommunikere med medarbejderne fra SAT-7 PARS.

– Vores hus har ingenting – ikke engang et husnummer, fortæller hun.

Rejser tre timer for at se SAT-7
Derfor har Taraneh heller ikke adgang til fjernsyn og SAT-7s programmer derhjemme. Men det stopper ikke den målrettede pige:

– Vi rejser i tre timer hen til min onkel for at se jeres program. Jeg tager derhen for at lege med min kusine, fordi det er sjovt, og jeg tager derhen for at se jeres program, skriver hun til Golpand, hvor hun regelmæssigt byder ind med en historie, en bøn eller en sang.

Taknemmelighed og opmuntring
I en udsendelse under temaet taknemmelighed, ringede Taraneh ind og fortalte, hvor glad hun var for sin familie:

– Jeg er taknemmelig for at have en mor og en far, og jeg er taknemmelig for at have en familie, der er kristne, sagde hun, hvorefter hun brød ud i sang.

I et andet program skrev Taraneh ind for at opmuntre programmets seere og fortælle om selv at blive opmuntret:

– Jeg sender et kys til alle jer troende, skriver hun. – Min far må ikke arbejde, men han beder altid for vores udfordringer, og vi går alle i kirke sammen om søndagen. I sidste uge læste jeg et digt op i kirken, og jeg blev virkelig opmuntret af de andre i menigheden, fortæller hun.

– Undskyld, men nu skal jeg i skole, lyder den sidste besked fra Taraneh.

Det er nok morgen i Tadsjikistan.

*) Navnet Taraneh er et pseudonym.

Af Michala Linn og