BOGHOLDER/ØKONOMIMEDARBEJDER 30 timer

Elsker du at bogføre, administrere løn, lave kontrol og afstemning af økonomien, lege i Navision, indberette til Skat og mange flere økonomiting i samarbejde med vores team, så mangler vi en økonomimedarbejder snarest muligt. 

Dit primære fokus skal være på bogholderiet, men du skal gerne kunne byde ind på mange af de andre opgaver der ligger i afdelingen, da vi som team løfter i flok. Du vil referere til teamlederen og dine opgaver vil blandt være

Beskrivelse af stillingen og konkrete arbejdsopgaver:

  • Bogføring
  • Kreditorstyring
  • Løn
  • Afstemninger
  • Genbrugsregnskaber
  • Hjælpe ved måneds-/årsafslutning
  • Ad hoc

Du lander i en sprudlende organisation

Mission Afrika er en folkekirkelig organisation med kontor i Aarhus. Vi har en spændende arbejdsplads, hvor nærhed og kvalitet er en naturlig del af hverdagen. Vi sætter pris på hinanden og har det sjovt i et sundt arbejdsmiljø. Vi forventer, du sætter dig selv i spil og har respekt for vores værdier, og kan trives i en organisation, hvor vi er ambitiøse, tænker skævt og arbejder sammen på kryds og tværs, for at skabe de bedste løsninger. Vi værdsætter relationen til vore donorer højt, og gør vort yderste for at støtte vore mange frivillige i Mission Afrikas ca. 60 genbrugsbutikker.

Om dig

Du arbejder bedst med frihed under ansvar, og du er vant til selv at planlægge dine opgaver og strukturere din tid. Du er god til at skabe dig et overblik over systemer og forretningsgange. Du evner at sætte dig ind i nye problemstillinger, og forsøger at løse dem proaktivt. Du er knivskarp på bogholderi, på dine deadlines og elsker at arbejde med it – også det nyeste.

Du trives i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor der ikke er langt fra idé til beslutning, og hvor man naturligt giver en hånd med, når dette påkræves.

Du er serviceminded indstilling – og har en positiv tilgang til livet. Du er god til at kommunikere og danne relationer til såvel kollegaer, donorer som vore mange frivillige.

IT-kompetenser

NAV/Navision, Excel og Dataløn

Uddannelse, arbejdstid og løn

Erfaring vægtes højere end uddannelse. Stillingen er 30 timer. Løn efter kvalifikationer.

Tiltrædelse

Vi ser gerne, at du kan starte hurtigt, men venter naturligvis gerne på den rette person. Vi kalder løbende til samtale på stillingen. Kontakt os og hør, hvordan du passer ind.

Kontaktperson

Send din ansøgning til leder af Fundraising og Økonomi, Stig Lilleøre,  der også kan kontaktes på 2917 6611.

Del denne artikel