Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Danske unge besøger SAT-7 på Cypern

Til sommer vil ti danske unge tilbringe sommeren i SAT-7’s studier på Cypern. Mission Afrika arrangerer lignende rejse i oktober.

Danske unge besøger SAT-7 på Cypern

Fra 28. juni til 5. juli rejser ti danske unge fra Indre Missions Ungdom i Nordjylland (IMU Nord) til Cypern, hvor de får lov at komme om bag kulisserne på den kristne tv-station SAT-7. IMU Nord har arrangeret turen i samarbejde med Mission Afrika, hvor de unge kommer blandt andet til at møde tre af Mission Afrikas unge volontører.

Se hvordan du kan komme med på en tur til Cypern i oktober.

Kom bag om kulisserne på SAT-7
I en præsentationsvideo fortæller Mission Afrika-volontørerne Anders, Julie og Joel lidt om, hvad de unge kan se frem til at opleve på tv-stationen:

– Til sommer har I mulighed for at komme lidt bag SAT-7’s arbejde. SAT-7 er en kristen tv-station, som sender satellit-tv til Nordafrika og Mellemøsten på tre forskellige sprog, fortæller Anders. Julie fortsætter:

– Vi er blevet volontører for SAT-7, fordi vi synes, at det er en spændende og anderledes måde at drive mission på.

Se videoen på Facebook her.

Ifølge Joel betyder hverdagen i et internationalt miljø, at lærer man at sætte pris på fællesskabet frem for forskellighederne:

– I har mulighed for at opleve en international kirke med kristne fra hele verden, som formår at stå sammen som menighed på trods af forskellige baggrunde og til tider uenigheder. Det er super inspirerende og udfordrende, fortæller Joel i videoen.

Et lærerigt internationalt fællesskab
Volontørerne er enige om, at det er lærerigt at være på SAT-7:

– Her er der mulighed for at være kreativ og lære noget nyt. Det er fedt af være en del af et internationalt arbejdsfællesskab, hvor alle har det samme ønske om, at flere må lære Jesus at kende, fortæller Julie.

Joel fortæller, at det har det været med til at udvide hans horisont at være langt fra Danmark:

– Igennem det at være fysisk langt væk fra min danske kirkekultur, har jeg oplevet en frihed i at åbne Biblen med nye øjne.

– Vi glæder os til at få besøg og dele lidt mere af, hvad vi har fået ud af at arbejde og bo uden for Danmark, afslutter Anders i videoen, der kan ses på Mission Afrikas Facebook-side.

Du kan komme med
Mission Afrika arrangerer en oplevelsesrejse til Cypern 5.-12. oktober 2019.

Se programmet og, hvordan du kan komme med!