Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

De første kristne forkyndte gennem mosaikker

Johannes Ettrup Larsen fortæller fra Mission Afrikas oplevelsesrejse på Cypern, hvor han blandt andet gik i Paulus’ fodspor til den romerske statholders palads.

De første kristne forkyndte gennem mosaikker

Kirken har altid kommunikeret ind i tiden. I dag foregår det via kirkeblade, Facebook og artikler i lokalavisen. Men i antikken forkyndte kirken blandt andet gennem mosaikker. Og kommunikationen var led i en kulturkamp mellem romernes flerguderi og den jødisk-kristne monoteisme.

Den kulturkamp blev en øjenåbner for Johannes Ettrup Larsen, der lige nu deltager i Mission Afrikas oplevelsesrejse til Cypern, hvor satellit-stationen SAT-7 har sin base.

Læs mere om SAT-7 her.

Mandag fulgte rejsefølget i Paulus’ fodspor til Paphos, som omtales i Apostlenes Gerninger 13.

– Vi fulgte vejen, Paulus med stor sandsynlighed havde gået op til Statholderes palads. Det havde været et prægtigt palads, som ikke manglede luksus, pagt og herlighed, fortæller Johannes Ettrup Larsen.

Her skulle de oplevelsesrejsende se mosaikker, som var almindelige i antikken, en kommunikationsform, som romerne brugte for at sende et budskab til samtiden om Roms magt som baseret på gudernes vilje.

– Det blev hurtigt klart for mig, hvor stor en betydning disse mosaikker havde i at fortælle om gudernes magt og herlighed. Ingen skulle forsøge at lægge sig ud med dem. Disse mosaikker blev brugt i kampen mod den spirende kristne kirke, og det blev klart, at Paulus og den første kirke måtte gå imod denne gudeverden, fortæller Ettrup Larsen.

Læs mere om Mission Afrikas oplevelsesrejser.

Det gjorde de blandt andet med mosaikker, som havde kostet en formue for den spirende nye kristne menighed.

– Mosaikkerne fortalte, at Jesus er det sande vintræ, og vi er grenene, og den der drikker af det, skal blive virkelig fri.

Og det var her, Johannes Ettrup Larsen fik en øjenåbner:

– Jeg forstod, at et det ikke var ufarligt at postulere dette dengang! Det kostede mange livet. Jeg kan se, at den tids udfordringer også ligner vores tid med meget blandingsreligiøsitet.

Læs også Line Bauns oplevelse ved iransk gudstjeneste på Cypern.