Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun

Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun

EFLC har sit hovedsæde i Nordcameroun i byen Garoua og er opstået som en forlængelse af Den Amerikanske Lutherske Brødrekirkes missionsarbejde i 1920’erne.

I dag har kirken knap 200.000 medlemmer, som hovedsageligt er bosat i de to nordligste provinser i Cameroun. Kirken er dog repræsenteret i alle større byer i landet.

Gennem hele sin levetid har EFLC haft et stort fokus på mission og evangelisering, hvilket afspejles tydeligt i kirkens mange udadvendte aktiviteter. Således har EFLC eksempelvis flere hundrede evangelister tilknyttet, hvoraf en del er udsendt som missionærer i Mali

Pearls of the Street

I byen Garuoa ligger børnehjemmet Pearls of the Street, der hjælper unge forældreløse drenge væk fra gaden. Her får drengene mad og en seng at sove i. Pearls of the Street hjælper dem i skole og giver mulighed for, at de kan tilrettelægge et liv, som ikke er finansieret af kriminalitet.

Pearls of the Street er også navnet på den projektgruppe, som to volontører startede i 2009. Gruppen hjælper med at samle penge ind til hjemmet i Garoua og rejser løbende derned for at hjælpe til med forskellige opgaver.

Mission Afrika og EFLC

Mission Afrika har samarbejdet med EFLC siden 1997.

I dag omfatter samarbejdet blandt andet støtte til følgende aktiviteter:

  • Gadebørnsarbejde i Garoua
  • Præsteskole i Kaélé, der tilbyder en bacheloruddannelse i teologi samt efteruddannelse til kirkens præster
  • Kirkens evangeliseringsarbejde
  • Kirkens administration og løbende lederseminarer for præster og evangelister