Derfor forklarer vi i Mission Afrika hellere, hvad vi mener med ordet ”mission”, end skruer ned for brugen af det
Af Daniel Toft Jakobsen, generalsekretær i Mission Afrika
”Det er fint nok at være religiøs, så længe man ikke render rundt og missionerer”. Det er ikke usædvanligt at høre udsagn som dette i Danmark, hvor mange opfatter religion som en privatsag, man bør holde for sig selv og ikke belemre andre med. Dertil kommer, at ordet ”mission” af mange forbindes med noget kolonialistisk. At ”missionere” kan da også bruges som et udtryk for en problematisk, pågående, bedrevidende, belærende eller ligefrem påduttende måde at udbrede sin overbevisning på.
Derfor giver det mening som missionsorganisation at overveje, hvor meget og hvordan vi bruger ordet mission, og om det f.eks. skal indgå i vores navn. Sådan som Danmission ifølge artikler i Kristeligt Dagblad er i færd med.
Der er ingen facitliste, og det, der er rigtigt for den ene organisation, er ikke nødvendigvis rigtigt for den anden. Men i Mission Afrika synes vi, at der er flere fordele ved, at ”mission” indgår i vores navn.
Én fordel er, at vores navn nærmest i sig selv giver kant til dem, der mener, religion er noget, man skal holde for sig selv. Vi insisterer på, at det i et frit samfund er naturligt at dele sin politiske, religiøse eller anden overbevisning med andre og arbejde for, at den overbevisning, man selv finder glæde, sandhed og mening i, udbredes til andre. Det kan man sagtens gøre samtidig med, at man lytter til, lærer af og forsvarer friheden til at have andre overbevisninger end en selv.
En anden fordel er, at ordet ”mission” gør det tydeligt, at vi netop er en missionsorganisation med et kristent ståsted, hvilket er vigtigt for os. Ikke fordi en missionsorganisation er bedre end en mere rendyrket eller sekulær udviklings- eller nødhjælpsorganisation. Men fordi det er noget andet, som der også er brug for. Dels kan det være en fordel i lande, hvor religion og religiøse aktører spiller en stor rolle for normer, værdier og samfundsudvikling, at have et religiøst ståsted, et religiøst sprog og et vidtforgrenet logistisk netværk af kirker. Men endnu vigtigere er det nok, at vi igennem troen er forbundet med vores kirkelige partnere i syd på en særlig måde. Dybden af de fælles overbevisninger i forhold til f.eks. menneskesyn, skaberværk og retfærdighed og graden af forbundethed, tror vi, giver en særlig motivation og forandringskraft i det sociale – eller rettere diakonale – arbejde. For os og vores partnere er diakoni ikke et vedhæng til det at være kirke. Det er en integreret, ligeværdig og uadskillelig del af Guds og kirkens mission på jorden på linje med det at fortælle mennesker om kristentroen. Deri – når Guds kærlighed rækkes videre i både ord og handling – ligger en stor forandringskraft, som begrebet ”mission” indrammer og fastholder.
I Mission Afrika ønsker vi sammen med vores kirkepartnere i syd at fortælle mennesker om den kristne tro (forkyndelse), at forbedre levevilkårene i fattige lande (diakoni) og at fremme tros- og religionsfrihed for alle (rettigheder). Vi ser en dyb forbindelse mellem disse ben i vores arbejde, som betyder, at når vi gør det ene, smitter det også positivt af på det andet. Det diakonale kan f.eks. bidrage til at styrke forkyndelsens troværdighed. Forkyndelsen kan motivere til diakoni. Tros- og religionsfrihed er det fundament, forkyndelsen skal finde sted på, og bidrager samtidig til, at sociale fremskridt ikke blot kommer nogle få, bestemte grupper til gavn osv. Det er den forbundethed, som er afspejlet i den brede holistiske forståelse af mission, vi har i Mission Afrika. Derfor forklarer vi hellere, hvad vi mener med ordet ”mission”, end skruer ned for brugen af det.
