Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

”Det her center betyder alt for os”

Landsbyen Forte i Centralafrika har snart genopbygget det sundhedscenter, der blev vandaliseret og ødelagt af oprørere under borgerkrigen. Lægen Andre Service kan slet ikke forestille sig, hvordan landsbyen skulle klare sig uden.

”Det her center betyder alt for os”

Støt Projekt 3009: Mor-barn-centeret i Centralafrika nu

Fred afløst af vold – afløst af fred – afløst af vold…

Der tegner sig et tragisk mønster, når man kigger tilbage på Den Centralafrikanske Republiks historie. Efter talløse konflikter mellem skiftende regeringsmagter, militser, kristne og muslimer, har landet haft svært ved at rejse sig og begynde en genopbygningsproces. En tredjedel af de Centralafrikanske børn går ikke i skole, og sundhedsvæsenet er mange steder ikkeeksisterende.

Mission Afrika har det seneste halve år hjulpet fire landsbyer i området Bohong med at bygge eller genetablere sundhedsposter, der er blevet ødelagt i konflikten. Der har vist sig at være en enorm opbakning fra lokale mænd og kvinder, der har givet land til bygningerne, båret sten og transporteret byggematerialer – nogle gange til fods over 30 kilometer.

Nyt liv til landsbyen Forte

En af de landsbyer, som har modtaget hjælp er byen Forte. Her fortæller lægen Andre Service, at deres tidligere center, blev ødelagt og plyndret af oprørere, men nu så småt kan begynde at hjælpe landsbyboerne med de mest akutte skavanker.

centralafrika-ny-sundhedsklinik2-1

”Vi modtager mellem 90-120 patienter hver måned, og størstedelen af dem er kvinder og børn. Det er mange. De fleste lider af enten blodmangel, lungeinfektioner, malaria, orm eller gynækologiske problemer. Vi vaccinerer også børn på centeret,” siger han og fortsætter:

”Det her center betyder alt for os. Det er skræmmende, når jeg tænker på, hvordan det ville være, hvis der ikke var noget center. Hvad ville der ske med disse stakkels landsbyboere, især kvinderne og børnene? Det ville være forfærdeligt.”

Vi bygger op, og de ødelægger det igen

Da oprørerne kom til Forte brød de døren ned til sundhedscenteret, fortæller Andre Service. Alt indenfor blev taget, og meget af udstyret blev ødelagt.

”Tak Gud, at det her center nu er ved at blive genopbygget. Det vil blive gjort større og stærkere. Jeg er lykkelig og glad for, at Mission Afrika hjælper os. Vi takker dem for det her projekt og for at have valgt denne landsby som en af dem, der skal modtage hjælp,” siger han, men understreger, at han stadig er bekymret for fremtiden:

”Vi er glade, ja. Men der er stadig problemer. Vi ville ønske, at centeret kunne få en motorcykel, så vi kan evakuere patienter med alvorlige problemer til hospitalet i Bohong. Min største bekymring er dog oprørerne. Vi bygger op, og de kommer og river ned. Vi bygger op, og de ødelægger det igen. Hvor længe vil det fortsætte?”

Støt Projekt 3009: Mor-barn-centeret i Centralafrika nu