fbpx
Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

En besynderlig påske

Hvad giver dig håb, når du bliver nedslået?
Hvad ville Jesus have gjort i denne situation?

En besynderlig påske

Efter den katastrofale brand i Notre Dame i Paris, stod kun korset tilbage. Uanset katastrofens størrelse, vil korset altid stå tilbage til slut.

De sidste uger har Mission Afrika kørt en række videoer på vores YouTube- og facebookside, hvor forskellige venner fortæller om, hvad der giver dem håb. Man bliver glad af at lytte til de 15-30 sekunders indslag, hvor vi får et indblik i hinandens liv.
Men jeg bliver så nedslået over, at vi ikke kan fejre påskens mysterium og sejr sammen i et fællesskab, hvor vi kan høre lovsangen stige op under kirkehvælvingerne. Kristendommen er fællesskab. Hvordan er vi fælles på afstand?

Hvad ville Jesus have gjort, hvis Han var synligt til stede i dag? Hvis Han ikke fjernede corona med et enkelt ord, som da han stilnede stormen på søen, så ville han med garanti have brugt alle de internetkanaler, som vi har til rådighed. Han ville tale trøst, frygt ikke og håb. Forkynde Guds Rigets sejr over al nød, når Han “kommer anden gang herned”, som vi synger i “Tak og ære være Gud”. Det er en taksigelsessalme, som ærer Gud midt i kaos.

Når vi taler med vore afrikanske venner, er de hurtige til at sætte fokus på Gud fremfor dem selv. Hvad skal vi lære, og hvordan kan vi ære Gud i det vi gør, uanset om vi er forfulgte af Boko Haram eller covid-19?
Vi ved, Jesus har sejret én gang for alle over mørkets, dødens og sygdommens magt. Lad os igen og igen minde hinanden om dette, her midt i den besynderlige påskefejring, og lad os ære og takke Ham for at vi faktisk har det godt i Danmark. På trods af krise har vi mad på bordet og et sundhedsystem, der kan hjælp os. Lad os bede om beskærmelse for vore partnere, der mærker sygdommen presse på og ikke har penge eller ordentlige hospitaler med plads og udstyr til alle, og lad os gå til lommerne for at hjælpe dem. Det bliver hårdt! Men vi løfter håbet højest.

Glædelig påske
Henrik Engelbrekt Refshauge
Generalsekretær

Henrik Engelbrekt Refshauge
Generalsekretær

”I Mission Afrika kan jeg være katalysator for at mennesker kan tage imod Kristus i den kontekst og kultur, der er deres.”