Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

En genbrugsspøg på Fanø

En sjov sommerspøg på Fanø har netop kastet flere tusinde kroner ekstra i kassen til gadebørnsarbejdet i Jos, Nigeria.

En genbrugsspøg på Fanø

Alice Christiansen, formand for Mission Afrika Genbrug på Fanø, fortæller:

I sommers blev vi i genbrugsbutikken opfordret til at deltage i en sommerspøg sammen med vores lokale TV Fanø.

Fire personer fik hver udleveret 500 kroner, som de skulle handle for på de lokale loppemarkeder i henholdsvis Sønderho og Nordby.

De fire personer var borgmester Erik Nørreby samt byrådsmedlemmerne Kristine Kaas Krog, Christian Lorenzen og tidligere byrådsmedlem Merete Engsted.

Læs mere

Efter ´lopperierne´ skulle de indkøbte varer vurderes af medarbejdere i vores butik, og den person, hvis effekter fik den højeste vurdering, modtog en buket blomster. Borgmesteren vandt!

De indkøbte varer blev derefter doneret til vores butik, hvor vi så har kunnet sælge dem med yderligere fortjeneste. Faktisk steg de donerede varer med vores vurdering fra de oprindelige 2.000 kroner (4 x 500 kroner) til cirka 2.800 kroner.

Salget er efterfølgende gået strygende, så det må man kalde for en ´win win-situation´: Vi har fået gode salgbare effekter doneret og samtidig super-god reklame for butikken.

Udsendelsen er blevet vist på TV Fanø, som ses af både lokale beboere og turister, som vi altid har mange af her på øen.

Mission Afrika takker Mission Afrika Genbrug på Fanø for den store indsats!