Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedForrige indlæg:

En kirke for hele folket – også for nydanskere

Samfundet og kirken forandres i disse år. I forandring opstår følelser af tab – både hos nye og oprindelige danskere. Når vi forstår det, kan vi komme hinanden i møde, forklarede professor ved konference on ”Den nydanske folkekirke”.

Folkekirken har modtaget 440.000 nye medlemmer de senere år. 270.000 af dem er indvandrere eller efterkommere af indvandrere. Det sætter sit præg på gudstjenesten, ligesom nytilkomne fra andre himmelstrøg også fylder i gadebilledet.

Folkets kirke
Hvordan forholder Folkekirken sig til den virkelighed? Hvis den stadig skal være ”folkets kirke”, som navnet antyder.

Sådan indledte Søren Dalsgaard fra Folkekirkens Migrantsamarbejde en konference på Nyborg Strand den 30. januar under overskriften ”Den nydanske folkekirke”.

– Hvem tegner butikken? Præsten, menighedsrådet? Hvordan kommunikerer i gudstjenester og aktiviteter? Laver vi opslag eller sender sms-er ud i sproggrupperne? Hvordan formidles evangeliet ind til en karismatisk kristen fra Congo, en troende emuslim fra Palæstina, en ateist fra Tyskland. Folkekirkens opgave er at sikre kirkens fortsatte forbindelse til hele folket, pointerede han.

Præster inkluderer
Formand for Folketingets Kirkeudvalg Karen Klint (S) var inde på det samme:

– Hvordan skal nye borgere få øje på noget, der ikke viser sig frem? Vi kan godt være bekendt at ”prale” med vores værdier og invitere nye til at være med. Vi skal være mere målrettede og invitere ind til et nyt fælles møde. Vi skal give plads til de unge, så de kan adoptere det land, de er kommet ind i, sagde hun og roste kirkens præster for netop at lukke døre og arme op for nytilkomne:

– Nogle af de første ildsjæle på området var folkekirkepræster. De bød nye ind i fællesskabet med respekt for, at man kan tro på forskellige religioner og alligevel have værdifællesskab i de mellemmenneskelige kontakter. Tak, fordi Folkekirken vil byde velkommen til endnu flere, sagde hun.

Europa i forandring
Konferencen på Nyborg Strand er et første forsøg på at gøre status over de erfaringer, kirken har høstet lokalt, og sammen pejle ind på områder, der skal arbejdes med i fremtiden.

Som inspiration udefra var den hollandske professor Paul Scheffer inviteret til at tale. Han er professor I europæiske studier ved Tindberg Universitet og har skrevet artikler, bøger og afhandlinger om migranter i Europa. Et Europa i forandring.

– Specielt i storbyerne oplever man eksistentielle ændringer. Halvdelen af befolkningen i Malmø, Bruxelles, Antwerpen osv. er immigranter. To tredjedele af skolebørnene er efterkommere af immigranter. De kommer ikke kun fra Tyrkiet, Marokko, Syrien osv. Men også fra omkringliggende lande. Den største migrantgruppe i Amsterdam nu er tyskere. Minoriteten er blevet majoritet. Diversitet er blevet kodeordet.

Forstå folks følelser
I byer, hvor over halvdelen er immigranter med op til 150 forskellige nationaliteter, kommer følelserne let i kog, fortalte Scheffer.

– Det begynder med en følelse af tab. Når et samfund forandrer sig, mister vi noget. En mor fra Marokko fortæller, hun ”er bange for at miste sine børn til det danske samfund.”

– Men der er også et tab for den etablerede befolkning, fortsatte Scheffer. – Store ord som racisme, xenofobi, fundamentalisme osv. forklarer intet, når vi prøver at nå ind til realiteterne. Migrationshistorien er en historie om forandringer. Man kan ikke forblive i den gamle identitet. Det kan være smertefuldt.

Konflikter hører med
Konflikter er en naturlig del af integrationsprocessen, sagde han:

– Jeg kender ikke et eneste eksempel på immigration, uden at der har været en eller anden form for konflikt. Integrationshistorien er en cyklus af konflikter. Når mennesker rører ved hinanden, opstår konflikter. Nogle konflikter er rationelle og kan forstås. Andre er irrationelle og efterlader os i tavshed. Derfor er det vigtigt, at vi forstår både nytilkomnes og herboendes følelse af tab, når samfundet forandres. Først da kan vi komme hinanden i møde, forklarede professoren.

Artiklen er skrevet ud fra Henrik Engelbrekt Refshauges noter.