Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Udsendelsesgudstjeneste i Gjellerup Kirke

Agnete Rix Wad og Emma Aninne Bjerre, volontører, skal udsendes til Brødrekirken i Cameroun.

Udsendelsesgudstjeneste i Gjellerup Kirke

I forbindelse med gudstjenesten søndag den 13. august kl. 10 udsendes Emma Aninne Bjerre (fra Hammerum) og Agnete Rix Wad (fra Timring) til Brødrekirken (EFLC) i Cameroun. De to piger udsendes af Mission Afrika samt Herning- og Ikast-Brande Provsti og skal blandt andet hjælpe i Brødrekirkens gadebørnsarbejde, undervise på kirkens skoler og besøge menigheder.

Ved gudstjenesten vil Emma og Agnete fortælle mere om arbejdet og deres forventninger til rejsen. Når de vender hjem igen ved juletid, vil de i tre måneder rejse rundt og fortælle om deres oplevelser.

Efter gudstjenesten er der en kop stå-kaffe og mulighed for at hilse på Emma og Agnete.

Der vil også være mulighed for at give en gave til arbejdet i EFLC.

Kom og giv pigerne en god afrejse!

Oplysninger