BOOK ET FOREDRAG OG SPIL ‘FATTIGDOM PÅ SPIL’

Skolegang eller mad på bordet? Er der råd til medicin eller til at investere i en symaskine?

Kom helt tæt på de begrænsninger og dilemmaer, som et liv i fattigdom indebærer.

”Fattigdom på spil” er en spændende måde at engagere store børn, unge og voksne omkring global mission, fattigdom og kulturforskelle.

Spillet fører deltagerne ind i en verden af svære vilkår og manglende ressourcer ved hjælp af informative præsentationsslides og videofortællinger. Med få midler skal der foretages indkøb og investeringer, der kan hjælpe familien gennem hverdagen.

  • Er udviklet i et samarbejde mellem Mission Afrika, Kirke-til-kirke (i Herning Nordre- og Søndre provstier og Ikast-Brande provsti) samt unge i Nigeria

  • Videoklip optaget af unge i Nigeria, der fortæller om deres liv og viser deres hjem frem.

  • Dilemmaer og diskussioner giver nyt syn på fattigdom

DET SIGER DE OM ‘FATTIGDOM PÅ SPIL’

”Fattigdom på spil fik virkelig konfirmanderne til at forholde sig til nogle andre livsvilkår end deres egne – gennem dilemmaer,
budgetlægning og videoer med almindelige nigerianske unge.” Pelle Kviesgaard, præst i Aalborg Valgmenighed

“Jeg er virkelig glad for det her, jeg føler jeg meget bedre forstår hvad det vil sige at være fattig nu – og at man også kan være fattig på andre måder.” konfirmand, i Aalborg Valgmenighed

”Jeg vil især fremhæve det helt konkrete med, at en vare koster et beløb og vi skal have råd til noget helt konkret. Jeg håber, der igen næste år bliver mulighed for at få besøg af Mission Afrika.” Hildur Ahrenkilde, sognepræst i Vestervang kirke

”Vigtigt, at de unge får det i hænderne, frem for bare at lytte til et foredrag.” Lars Morthorst Christiansen, sognepræst i Vindum kirke

Spillet kræver en spil-moderator/spil-leder, der har sat sig ind i spillets elementer og fortællinger. Varighed er ca. 90 minutter, men kan evt. forkortes eller kombineres med et traditionelt foredrag. Kontakt os på tlf. 8672 5050 el. for at høre om mulighederne for at få besøg fra Mission Afrika og ”Fattigdom på spil”.

Foredragseftermiddag/-aften: 2.500 kr. + kørsel

Konfirmandhold: 1.800 kr. + kørsel

Share This Post

Loading...