Oktober 2018

Trofast er Han som kalder

Denne personlige mail er til dig, der har lyst til at følge med i hvad der koger lige nu set fra min stol i Mission Afrika. Inspireret af hedengangne generalsekretær for ’Church Mission Society’ John V. Taylor, vil jeg lave en forsøgsordning med at give jer venner, der har lyst, et indblik i samtaler, jeg har haft i den forgangne tid: Ting jeg har fundet og funderet over … beslutninger jeg skulle træffe … problemer, som jeg skulle finde en løsning på …. osv.

Formålet er at give dig et personligt kig ind bag facaden, så du kan følge med og bede for vores vigtige arbejde.

Først lidt baggrund: Jeg er meget grøn som generalsekretær (startede 1. september), men har været aktiv i mission siden min barndom, hvor vi allerede i søndagsskolen mærkede kaldet til at række evangeliet ud til mennesker både tæt på og globalt. Eller det vil sige – ordet ”globalt” kendte vi ikke. Dengang talte vi om mission til vores venner i Afrika. Og jeg husker stadigt da min KFUM-spejderleder Hans kom hjem og brændende viste os billeder fra hans udsending til Sierra Leone. Hans havde været nede og bygge en skole, så hans nye afrikanske venner kunne få undervisning. Jeg tænkte: ”Jamen hvorfor bygge skole? Skal vi ikke bare fortælle dem om Jesus?” Den dag begyndte det at gå op for mig, at mission både består af konkret forkyndelse og af handlingen – den diakonale tjeneste, hvor vi hjælper hinanden med livsnære forhold. I dag har jeg fundet ud af, det hedder holistisk mission.
I foråret færdiggjorde jeg en bog om Frans af Assisi, der allerede i 1200-tallet tillægges udsagnet: ”Forkynd evangeliet, brug om nødvendigt ord”. Det sætter tanker i gang, for Frans har rørt mange hjerter med den vision.

Jeg startede som ansat i missionen, da jeg efter endt teologistudie i Århus og København i år 2000 fik lov til at være den første ungdomssekretær for Israelsmissionens Unge. Her blev jeg vældig inspireret af Sudanmissionens ungdomssekretær Heine Hansen. Vi drømte store tanker om at nå ud til de unge i Danmark, og fejrede glæderne sammen, når det lykkedes.

Tænk nu at få lov til at stå i spidsen for den missionsorganisation, som vi dengang så op til som en slags storebror. De første måneder i Mission Afrika har løftet en flig af et dybt forankret missionsarbejde, hvor jeg har brugt en del tid på at tale med tidligere formænd, generalsekretærer, frivillige, missionærer og læse samarbejdsaftaler, referater fra de sidste mange års bestyrelsesmøder, få lov at ”sidde ved fødderne” af vore ansatte og lytte til, hvem de mange samarbejdspartnere er, og hvad de brænder for og er gode til. Vi har vendt de udfordrende sikkerhedssituationer og været på sikkerhedskursus for udsendende frivillige organisationer.

Her har vi drøftet vores missionssyn, der de sidste 50 år har flyttet sig væk fra kolonialismens hierarkisk magtrelation, hvor den ene part er afhængig og afmægtig, og den anden er ”overherre”. Et nutidigt autentisk partnerskab er kendetegnet ved et gensidigt ansvar og balance i forhold til resultater, langtidsinvolvering, ligeværdighed, forpligtelser, respekt og ansvarlighed. Mission Afrika vil mere end udveksle informationer eller bare være konsulenter. Vi vil dele indflydelse med vores venner i syd – uanset om det er i Afrika eller SAT-7.

Men jeg har også siddet og talt med gode gamle Afrika-venner, der har svært ved at forstå, at der er sket denne forandring. Når nu det fungerede i sidste årtusind, hvorfor skal vi så snakke så meget om partnere? Hvorfor sender vi ikke bare nogle missionærer ud? Hvorfor bruger vi flere eller færre penge på noget andet, end vi gjorde for år tilbage? Hvorfor kører genbrugsarbejdet ikke ligesom da det startede og var så godt?
Det korte svar (længere svar nedenunder) er, at missionsbegrebet og verden har bevæget sig virkelig meget siden dengang vi hed Sudanmissionen.  Men jeg må med glæde konstatere: Hvor er det skønt at vennerne følger og tænker med. Men situationen i fortiden og i dag er på mange punkter to forskellige verdener. Og vi kæmper hver dag på kontoret og blandt de frivillige, for at tage det allerbedste fra fortiden med ind i fremtiden. Men mange ting skal tænkes anderledes. For hvis Mission Afrika står stille, når hele den globale verden omkring os forandrer sig, så når vi ikke vores mission, for så er der ikke nogen der lytter eller støtter. Og så kan vi ligeså godt lukke biksen.

Jeg har overtaget en organisation, der er hårdt prøvet på økonomien, og derfor har bestyrelsen taget nogle konsekvenser, som jeg som ny leder skal implementere. Derfor er mange af mine vågne timer gået med at finde nye ”blå oceaner”, og drøfte muligheder for at nå ud til nye donorer og givere. Vi arbejder med økonomisk innovation. Og her er det rigtigt vigtigt at tænke crowdsourcing – det er ”the wisdom of the crowd”. Det betyder, at vi skal have vennerne med, for grupper af mennesker er ofte klogere end den klogeste i gruppen. Det kaldes kollektiv intelligens. Man kender det hos firmaer som Linux, Wikipedia der kører som “open source”, hvor brugerne kan rette i produktet. Der er ting brugerne ved, som vi ikke ved.
Mission Afrika har ikke et beskyttet produkt, men et produkt vi skal have ud til så mange som muligt. Derfor skal vi ikke holde det for os selv ved selv at planlægge og sætte i gang. Det har vi brug for din hjælp til. Skriv til mig, hvis du har gode idéer til at nå ud til nye givere. Se mailen nederst.

F.eks. vil vi opmuntre alle vores venner til at finde 5-10 venner, som vil være med som nye medlemmer og givere. Prøv at gennemtænke dine venner på mobilen. Hvem kan du spørge om at gå med ind i visionen: Med ord og handling viser vi Guds kærlighed. I Mission Afrika bliver din fritid til andres fremtid.
Find 5-10 personer og snak med dem om muligheden. Hvis du/de ikke er blevet medlem endnu, er det et lille sted at starte, som betyder meget for Mission Afrika. (Det koster kun 150 kr. – 75 kr. hvis du er 25 år eller derunder). Som medlem af Mission Afrika bliver du en del af et stort lokalt og globalt fællesskab, der arbejder for at forbedre levevilkårene for nogle af verdens fattigste i konfliktområder og udbrede den kristne tro.

Hen over sommeren har Mission Afrika desværre været nødt til at skære fire stillinger væk, hvilket giver nyt arbejde på de øvrige medarbejderes skriveborde. Alligevel har jeg mødt en passioneret og positiv medarbejdergruppe, som kaster sig ud i opgaven med stor erfaring, selvom vi mister gode kolleger.

De første medarbejdere stopper 1. november, hvor både vores bogholder Inge Marie Eckhardt har fået arbejde i Danske Diakonhjem og vores fundraiser Christina Søndergaard Møller “overflyttes” til vores søsterbevægelse Promissio. Jeg er stolt af, at vi kan give en så dygtig arbejdskraft videre til to andre kirkelige bevægelser. Men alle deres opgaver ligger om få dage på vi andres skriveborde, og hvem skal gøre hvad? Alle medarbejdere er mærket – også min stilling, og mange spørger os i lederteamet, hvad de kan forvente at skulle. Alle bolde er i spil, og det er faktisk rigtig spændende at være med i forandringsledelse, selvom det kendte selvfølgelig er det tryggeste. Men vi vil bruge denne forandringssituation til at komme i trit med den rigtige måde at drive mission på i dagens globale verden.

Alle afdelinger og grene af arbejdet skal spare. Partnerkoordinatorerne bruger en del af deres tid på at skære omkring 20% så lempeligt som muligt rundt hos partnerne, og da vi havde møder med kirkepræsident Robert Goyek fra Cameroun i september her i Århus i forbindelse med et dejligt årsmøde, var han rystet og ked af det. Afrika har ligeså mange drømme for fremtiden, som vi har.

Det får også konsekvenser for arbejdet med SAT-7. Så noget af det første jeg gjorde, var at tage til Cypern tre dage for at drøfte situationen med direktørerne og vores dygtige missionærer Mette og Claus. Det var rigtigt givende og viste, hvor vigtigt det var at være til stede i landet. Vi kan ikke kun lede missionsarbejdet fra Danmark, men er nødt til at være på stedet, for at forstå tankerne og kulturen hos det folk, vi arbejder sammen med.

Det bestyrkede mig i min lige nu lidt naive drøm om at have udsendte i alle de lande, vi samarbejder med. Brønnum kaldte det i starten af 1900-tallet at ”gnidre skuldre” med vores venner i Afrika. Det er vigtigt at vi mingler mellem Afrika og Danmark. Vi har mistet noget som missionsorganisation, hvis vi ikke deler af vores egne med andre. Så tager vi noget af pulsen og hjerteslaget ud af mission. Det er vores legitimitet. Relationer er vigtigere end resultater. Det skal ikke være langtidsmissionærer, men korttidsudsendte – måske pendlermissionærer.

Det har været en kæmpe styrke at have Torben administrationschef og Bente genbrugsleder ved min side som ledelsesteam. De først dage er også gået med at tale med vores passionerede medarbejdere. Jeg har næsten været igennem samtaler med hele sekretariatet, for at høre hvad deres hjerter brænder. Hvad er deres styrker, og hvordan aktiverer vi dem? Det tager tid at lære sine medarbejdere at kende, og vi har indført et nyt koncept på sekretariatet: Formiddagsbriefing. Vi opdagede nemlig, at vi ikke ved, hvad hver enkelt medarbejder sidder med. Så hver formiddag ringer jeg med klokken, og så fortæller alle lige kort, hvad der ligger på deres skrivebord i dag. Og så slutter vi med en kort bøn for de opgaver. Det er vældigt givende for familiens arbejdsfællesskab.

Og så får jeg dejlige invitationer fra nær og fjern om møder i kirker, genbrugssammenhænge, foreninger og hos samarbejdspartnere. Og jeg prøver at få kontakter til biskopper og organisationer på kryds og tværs, for at brede Mission Afrikas netværk så bredt ud som muligt. Derfor har jeg også brugt tid på at skrive nogle artikler og en kronik til medierne, for at sætte Mission Afrika  på Danmarkskortet.

I disse dage lægger vi skitserne til et nyt budget. Det bliver et meget vestjysk budget, hvor vi sætter næring efter tæring. Nogle ville måske mene, at en kirkelig NGO burde sætte et trosbudget. Tjaaaa måske. Historien har vist det ikke fungerer. Mit ønske er, at man aldrig må støde hovedet imod visionen, for så er baren sat for lavt. Men man må gerne støde hovedet imod budgetloftet, for så må vi kæmpe for at finde penge til udvidelser. Det animerer os til at tænke ud af boksen.

Vi har også sat skruen i vandet for at udvide vores vennekreds på Sjælland. Her bor nogle millioner danskere, og flere af dem er meningsdannere. Derfor går vores udviklingskonsulent Maja helt og fuldt i gang med at fortætte netværket. Bor du her, så giv lyd. Vi har brug for dig i familien.

I november skal jeg også med partnerkoordinator Thore til Mali for at møde vores missionærer der fra Cameroun. Det er innovativ og fremtidssikret mission, som jeg er meget stolt af at fortælle om.

I november skal bestyrelsen mødes med alle medarbejderne til et stort familiemøde. Vi skal tale om Mission Afrikas fremtid. Hvad er vores “Why”, som Simon Sinek fortæller om i sin verdensberømte TED-talk. Hvad er det uopgivelige, som vi aldrig kan eller vil ryste af os? Mennesker køber nemlig ikke hvad vi gør, men hvorfor vi gør det. Vi vil også opmuntre dig til at dele de bedste Mission Afrika-historier med dem omkring dig.
Da Sudanmissionen startede sit arbejde for over 100 år siden, var visionen at bremse islams fremmarch mod syd i Afrika. I starten af 1970’erne konkluderede man, at det er lykkedes! Fantastisk. Og et par bestyrelsesmedlemmer mente, at nu skulle man lukke missionsselskabet. Men man valgte at gå mod nord – Mali. Men hvad er den næste store vision? For vores “why” er fortsat, at række evangeliet til Afrika i ord og handling. Men hvordan?

Det må i høre meget mere om i næste ”I generalens maskinrum”. Jeg vil glæde mig over at høre jeres medspil og tanker på ovenstående. Send det til min mail på med henvisning til ”I generalens maskinrum”. Send også gerne denne mail videre til, hvem I måtte mene var interesseret i at høre direkte nyt fra mig.

Tak for alle jeres hengivne tanker og forbønner. Det kan vi ikke leve foruden.

De bedste hilsener fra

Henrik Engelbrekt Refshauge

Med ord og handling viser vi Guds kærlighed. I Mission Afrika bliver din fritid til andres fremtid!

”Trofast er Han som kalder … Han vil gøre det”!

Tak for jeres forbøn og for jer!

De bedste missionshilsener

Henrik Engelbrekt Refshauge
Generalsekretær Mission Afrika
Lysengallé 15D, 8270 Højbjerg

 

Du skriver MA rigtig mange gange. Jeg foreslår at vi gør det af med alle forkortelser. Især de engelske (partnerkirkerne)  [SL1]