Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

’Folk stod i kø for at shoppe genbrug’

Der var trængsel ved indgangen, da Mission Afrika Genbrug indtog nye lokaler i Slagelse.

’Folk stod i kø for at shoppe genbrug’

Fredag den 28. september genåbnede Mission Afrika Genbrug i Slagelse i nye fine lokaler.

– Den lokale præst klippede snoren til den nye butik, og folk stod i kø langt ud på gaden for at komme ind og shoppe, fortæller udviklingskonsulent Maja Mynster Frederiksen.

– Vi kan slet ikke få armene ned!

Formand Knud Lindhardsen

De mange frivillige lukkede først butikken kl. 22, da de sidste kunder gik ud af døren.

– Vi har haft nogle fantastiske dage, hvor kort og kontanter har været over disken, fortæller butikkens formand Knud Lindhardsen.

Fredag var omsætningen 37.327,- kroner, fortæller han, og lørdag fortsatte det med at glide kort og kontanter hen over disken. Hele 12.049,- kroner blev det til – og mandag 11.037,- kroner.

– Vi kan slet ikke “få armene ned”. Men det bedste er, at vi har fået gode rammer at byde kunder og medarbejdere, fortæller Knud Lindhardsen, og Maja Mynster Frederiksen ønsker tillykke:

– Sikke en dag, og tillykke med den nye butik, som er så flot!