Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Forslag til revidering af Mission Afrikas love - anden høringsrunde

Et udkast til anden høringsrunde af ændringsforslag til Mission Afrikas love er klar. Høringsfristen er senest den 8. maj 2014.

Et udvalg har siden repræsentantskabsmødet i september 2013 arbejdet på en revidering af Mission Afrikas love. Nu er et udkast til anden høringsrunde klar, som kan kommenteres af alle indtil den 8. maj 2014.

Bag ændringsforslagene ligger et ønske om forenkling.

”Forenkling har været et nøgleord i processen. Vi har ønsket at fjerne begrænsninger og gøre det lettere for flest muligt at få indflydelse”, siger Vagn Ove Høgild, der har siddet med i det udvalg, der nu fremlægger et forslag til revidering af Mission Afrikas love.

En demokratisk proces
Første høringsrunde udløb den 15. marts 2014. Indtil da kunne alle interesserede komme med ændringsforslag til udvalgets arbejde.

Nu er hele udkastet rettet til efter forslagene og kan på den baggrund sendes ud i en anden høringsrunde, der løber indtil den 8. maj 2014.

Det endelige forslag til lovændringer, der skal til afstemning ved repræsentantskabsmødet den 13. september, vil blive sendt ud sammen med indkaldelsen i juli.

Forslag til love 2. høring