Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Fred på tapetet under general- og formandsbesøg i Nigeria

Generalsekretær Peter Fischer-Nielsen og formand Anne Mie Skak Johanson har netop været til gudstjeneste sammen med LCCN's ni biskopper i Abuja.

Fred på tapetet under general- og formandsbesøg i Nigeria

“Vi opfordrer alle nigerianere til at sige nej til hadsk tale. Vi opfordrer alle i ledende positioner til at arbejde sammen for at finde retfærdige og fredelige løsninger på Nigerias problemer. Og vi opfordrer landets ungdom til ikke at være med til at ophede situationen.”

Denne stærke appel om fred og forsoning lød fra ærkebiskop Musa Panti Filibus og LCCN’s ni biskopper, da de i går deltog i gudstjenesten i St. Paul Cathedral i Abuja, Nigeria.

Anne Mie Skak Johanson og Peter Fischer-Nielsen var også med til gudstjenesten. Formanden bragte en hilsen fra Danmark, og generalsekretæren blev undervejs interviewet til Nigerias største radiostation, Radio Nigeria. Her støttede han biskoppernes budskab og ønsket om, at kristne i Nigeria vil gå i spidsen, når det handler om at forme en fredelig fremtid for hele befolkningen.

I det næste nummer af Nyt til Baglandet bringer vi generalsekretær Peter Fischer-Nielsens dagbogsnotater fra turen. Bladet udkommer i uge 39.

Støt Projekt 3026: Kristi Lutherske Kirke i Nigeria nu