Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Geder skaber håb i et fattigt og øde land

140 kvinder har fået ny mulighed for at forsørge deres familier med geder fra Mission Afrika. Gederne giver ikke kun kid, men også håb og liv midt i tørtiden.

Geder skaber håb i et fattigt og øde land

Af Shifu Ngalla, Cameroun

Det er morgen i den lille landsby, Makassa, i den nordlige del af Cameroun. Overalt summer det af liv, for der er rigeligt af alt til alle.

Buske og krogede træer har pludselig genvundet deres grønne pragt over hele landet, for regnen er barmhjertigt kommet til tiden i år. Spirer af nysået hirse og majs er allerede vokset til knæhøjde med blade blidt blafrende til morgenbrisens rytme.

I bække og vandløb klukker det med vand. Geder, får og æsler har nu rigeligt med både vand og græs. Alt er nyt og forfriskende.

Tørtiden truer
Men denne sæsons overdådige frodighed varer kun i fire måneder. Herefter vil årets resterende måneder være hensat til de værste forhold fra naturens side.

I hele ni måneder vil landet være tørt og øde. Temperaturerne vil nogle steder overstige 45 grader. Vandressourcer til mennesker og dyr vil være knappe, meget knappe, og den sikre adgang til føde vil forsvinde. Sult og endda hungersnød vil ramme folket. Fattigdom vil herske over alt og alle.

Der er glimt af håb for 140 kvinder i dette øde område af det nordlige Cameroun.

Shifu Ngalla

Det er den fattigste region i landet. Livet vil blive svært og hårdt. Alt dette fra begyndelsen af oktober, hvor tørtiden sætter ind igen.

Livsvilkårene forbedres
Denne gang er imidlertid et glimt af håb for 140 kvinder i fem landsbyer i dette øde område af det nordlige Cameroun. Hver af dem har fået fem geder fra Project for the Socio-Economic Empowerment of Women, som er finansieret af DMRU og Mission Afrika. Man forventer, at antallet af geder for hver modtager vil være mere end fordoblet ved yngletidens afslutning.

Disse kvinder, for hvem livet var blevet elendigt og smertefuldt, har fået disse geder at holde, opdrætte og sælge, så deres indtægter og dermed deres livsvilkår kan forbedres – både for dem selv og deres familier. Ved projektets afslutning, leverer kvinderne de 5 geder tilbage, og beholder resten. På den måde kan flere kvinder få gavn af projektet.

”Jeg mistede min mand for flere år siden. Siden da har jeg kæmpet helt alene for at forsørge mine to børn.”

Fochou Jeanette

Tør næsten ikke tro, det er sandt
En af de heldige kvinder er Fochou Jeanette, som er en 51-årig enke med to børn.

”Jeg mistede min mand for flere år siden. Siden da har jeg kæmpet helt alene for at forsørge mine to børn. Min største bekymring er, hvordan jeg kan brødføde dem hver dag og sørge for, at de kan fortsætte deres skolegang. Det er ikke let”, siger Jeanette, mens hun kæmper for at holde tårerne tilbage.

Hun bliver stille, løfter sit hoved og der breder sig paradoksalt nok et smil på hendes ansigt, et stort et: ”Fem geder. De er mine,” forsikrer hun sig selv, som om hun endnu ikke tør tro på, at gederne rent faktisk tilhører hende fra nu af.

Håb om en ny begyndelse
Fem geder lyder måske ikke meget for dem, som har råd til at give deres familie tre måltider om dagen, sende deres børn i skole uden problemer og have en tryg sygesikring for deres familie.

Men fem geder er en stor gave. Den giver modtagerne et håb om, at livet på ny kan leves i en region, hvor UNICEFs statistikker i 2016 viste, at over 70 procent af kvinderne lever i dyb fattigdom og desperation.

Mission Afrikas gedeprojekt kan ikke løse alle fattigdomsproblemer i området, men 700 geder fordelt på 140 kvinder er et håb om en ny begyndelse og et bedre liv for dem.

’Nu kan jeg købe medicin’
En af modtagerne er Maimi Rosalie, en kvinde som fra sin ungdom er blevet yderst sårbar på grund af sine mange børn. I en alder af 48 år har hun 13 børn. To af hendes døtre er allerede gifte og har fået børn. Hun bor med de 11 andre børn på et lille landbrug, som består af fire lerhytter med stråtage.

”Det er Gud, der giver børn, og jeg kan kun med glæde tage imod disse børn som er gaver fra Ham,” bekendtgør hun med en blanding af smil og smerte.

For de sidste tre år har været hårde:

”Jeg er altid syg. Jeg har smerter over hele kroppen. Jeg kan ikke længere arbejde i landbruget. Jeg er svag,” fortæller hun på trods af hendes ellers robuste fysik.

”Jeg takker menneskerne fra det hvide folks land. De kender mig ikke, men de har givet mig geder.”

Maimi Rosalie

Tak til ’det hvide folks land’
Hun er dog taknemmelig og håbefuld over de geder, hun har modtaget:

”Jeg takker menneskerne fra det hvide folks land (Danmark). Jeg takker dem dybt. De kender mig ikke, men de har givet mig geder. Når mine geder formerer sig, kan jeg sælge nogle, så jeg kan købe medicin til mit skrøbelige helbred og sende mine børn i skole. Må Gud velsigne dem, så de kan få flere midler til at give geder til endnu flere kvinder,” siger hun.

Hendes mand arbejder hårdt i marken for at dyrke basale afgrøder, men der har aldrig været mad nok til deres familie med 13 børn.

Redigeret af: