Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Her arbejder vi

Mission Afrika arbejder med mission og udvikling i tæt samarbejde med kirker og organisationer i Vestafrika.

Her arbejder vi

Mission Afrikas engagement i Vestafrika begyndte, da Sudanmissionen udsendte sin første missionær til Nigeria i 1913. Siden er flere vestafrikanske lande kommet til: Først Sierra Leone, så Den Centralafrikanske Republik, derefter Cameroun, og til sidst Mali, hvor camerounske missionærer planter kirker og hjælper landsbybefolkningen ud af fattigdom.

Mission Afrika støtter også den panafrikanske dialogorganisation PROCMURA (Program for Kristen-Muslimske Relationer i Afrika). Organisationen fremmer fred og forsoning mellem kristne og muslimer i 22 afrikanske lande.

Desuden støtter Mission Afrika den kristne Satellit-tv-station SAT-7, der sender til over 400 millioner mennesker i hele Mellemøsten og Nordafrika. Stationen sender på tyrkisk, arabisk, og farsi på i alt fem kanaler.

Herhjemme trækker Mission Afrika på afrikanske erfaringer i mellemreligiøs dialog. Gennem TReK (Teologi, Religion og Kultur)  holdes foredrag og workshops over hele landet.

Før cursoren hen over landene i menuen tv. og læs om samarbejdspartneren i hvert land.