Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Hurra! Cathérine Naabeau har fået visum

Med hjælp fra det tyske konsulat lykkedes det den dygtige jordemoder og sundhedscenterleder Cathérine Naabeau at komme til Danmark.

Hurra! Cathérine Naabeau har fået visum

I sidste uge måtte vi desværre konstatere, at Cathérine Naabeau, leder af sundhedscenteret i Centralafrikanske Republik (CAR), i første omgang blev afvist på visumkontoret i CAR.

Alle procedurer og tidsfrister var selvfølgelig overholdt, men i øjeblikket er det særdeles vanskeligt at få visum, når man rejser fra vores partnerlande i Afrika til Europa.

Læs: Visumregler forhindrer vores årsmødegæst fra Centralafrika

Heldigvis kan vi nu bringe den glædelige nyhed, at Cathérine – med hjælp fra det tyske konsulat – lykkedes med at få et visum udstedt på den franske ambassade i CAR.

Det betyder, at den dygtige og visionære jordemoder kommer til Danmark i denne uge og kan foretage den sidste del af den foredragsrejse, som vi har planlagt.

I Mission Afrikas kalender kan du se, hvor Cathérine holder foredrag, mens hun er i Danmark.

Hør partnerkoordinator Maria Haahrs foredrag på årsmødet 2017 om sundhedscenteret i Bohong her:

Støt Projekt 3009: Mor-barn-centeret i Centralafrika nu