Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Hvor blev børnene af på årsmødet?

Børnene havde deres eget årsmøde i Mission Afrika, hvor de lærte, at alle mennesker faktisk er ens trods alle forskelligheder.

Hvor blev børnene af på årsmødet?

En måned efter Mission Afrikas års- og repræsentantskabsmøde den 8. september kan det måske undre, hvor alle børnene pludselig blev af?

Det afsløres hermed: Børnene havde deres helt eget årsmøde med sang, leg, dans og undervisning.

Liv og glade dage
Mens de voksne var til Mission Afrikas årsmøde, var der blot nogle få meter væk liv og glade dage for børnene. Dagen gik med et afrikansk kiksekageløb, hvor børnene skulle kæmpe sig til ingredienserne ved at lave deres egne musikinstrumenter, balancere med kurve på hovedet og synge på afrikansk.

Fordomme pakket væk
De klassiske afrikanske stereotyper var pakket væk, og i stedet underviste Mission Afrikas børn og unge netværker Tuja Stæhr Berg i, hvordan vi alle er mennesker med forskellige liv og muligheder, men ens fordi vi alle har følelser og værdier.

Børnene delte deres tanker omkring emnet med hinanden, og prøvede at se hvad der helt konkret sker med et billede, når man kun ser en lille del af et.

På en lille rejse
Meningen med dagen var at give børnene et billede af, at Afrika er mere end elefanter og sultne børn, og derfor blev børnene taget med på en lille rejse rundt på diakonhøjskolen i Århus.

Her havde unge frivillige fundet forskellige aktiviteter frem til børnene, som alle handlede om hvordan en hverdag kunne se ud for et barn i Afrika. Rejsen blev sluttet af med, at ingredienserne fra de forskellige aktiviteter blev blandet sammen til en lækker kage.

Op på cyklen
Det sluttede dog ikke her, for efter børnene var blevet klogere på deres brødre og søstre i Afrika, fandt flere af dem cyklen frem. Her cyklede de til Mission Afrikas sponsorløb rundt for netop at samle penge ind til bedre skolegang for børn i Central Afrika.

På den måde fik børnene en fornemmelse for, hvordan vi alle både er forskellige og ens, og at sammen kan vi hjælpe hinanden.

Skrevet af Kristina Eskildsen.

Kristina Eskildsen
Frivillig ungdoms-networker