Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Kampen for fred er ikke gratis

En fredskonference mod ekstremisme i Cameroun var tæt på at blive aflyst på grund af - ironisk nok - ekstremisme.

 

Som de fleste læsere sikkert er bekendt med, er Nigeria det absolutte centrum for den islamistiske terrorgruppe Boko Harams aktiviteter. Med voldelige midler har gruppen siden 2009 kæmpet målbevidst for at oprettet et kalifat, en islamisk stat, i Afrikas folkerigeste land. Kampen har kostet 17.000 civile livet, og omkring 1,5 millioner mennesker er sendt på flugt.

Siden 2014 er frygten for Boko Haram imidlertid vandret over den nigerianske grænse og ind i de omkringliggende lande: Tchad, Cameroun og Niger. Både helt fysisk i form af store flygtningestrømme, men også som en snigende frygt for, hvor terrorgruppen næste gang sætter sit blodige aftryk.

At Boko Harams aktiviteter langsomt er sevet over grænsen fra Nigeria kommer ikke som den store overraskelse. Historisk og kulturelt er de tre nordligste regioner i Cameroun, den vestlige del af Tchad og den sydøstlige del af Niger stærkt forbundne, og sammen udgør disse områder et areal på størrelse med Ghana, som på mange måder er stærkere knyttet til sig selv end til de omkringliggende nationer.

I Cameroun erklærede præsidenten, Paul Biya, krig mod Boko Haram i maj måned 2014 efter en voldsom optrapning af terrorhandlinger i den nordlige del af landet. Men også vores partnerkirke i Cameroun, Den Lutherske Brødrekirke (EFLC), og vores partnerorganisation PROCMURA er gået ind i kampen. Blot ikke med våben, men med dialog.

kort over fredskampen

I forsommeren tog PROCMURA således initiativ til en fredskonference, der skulle løbe af stablen fra den 27. til den 29. juli. Tovholderen for arrangementet var kirkepræsident for EFLC, Robert Goyek, der ud over sin opgave i brødrekirken også er områderådgiver for PROCMURA i Cameroun og præsident for De Protestantiske Kirkers Råd i Cameroun.

Målet med konferencen var at samle kristne og muslimer i det nordlige Cameroun for blandt andet at diskutere ekstremismens fremmarch i Afrika og religionens rolle i bekæmpelse af ekstremisme.

Men allerede inden konferencen begyndte, var den ved at blive ødelagt af – ironisk nok – ekstremistiske kræfter.

Fred skal der arbejdes for!

Da generalrådgiver Johnson Mbillah og den øvrige delegation fra PROCMURA’s hovedkontor i Kenya den 22. juli var på vej ind i flyveren mod Cameroun, blev de kontaktet med beskeden om, at to unge piger på henholdsvis 9 og 14 år, klædt ud som tiggere, havde sprunget sig selv i luften på et marked i Maroua, nær Garoua, hvor konferencen skulle afholdes. 20 personer døde i angrebet.

Robert Goyek og delegationen blev i tvivl om konferencen. Ville deltagerne mon vove sig afsted? Ville deres liv være i fare? Var der for mange, der vidste, at konferencen skulle afholdes i Garoua?

”Efter intensive og omfattende diskussioner med Robert Goyek og hans team, som konsulterede guvernøren i det nordlige Cameroun, blev det besluttet, at vi skulle komme, og at vi – såvel som de øvrige deltagere – ville blive tilbudt maksimal beskyttelse (af de statslige sikkerhedsmyndigheder red.). Men vi blev mindet om, at fred ikke er noget, vi blot ønsker og får, men noget, man skal arbejde for og endda risikere noget for,” fortæller Johnson Mbillah.

Advarslen fra den 22. juli blev desværre ikke den eneste.

Aftenen inden konferencens begyndelse lod endnu en kvinde sig selv sprænge i luften. Denne gang på en restaurant i Maroua, hvor hun tog 14 personer med sig i døden.

Nu blev Robert Goyek i sin egenskab af tovholder for alvor i tvivl om, hvorvidt konferencen kunne gennemføres. Tvivlen kom imidlertid hurtigt flere af de muslimske deltagere for øre. De kontaktede ham derfor og understregede det enorme behov for en konference, der viste solidaritet mellem kristne og muslimer og en tydelig afstandstagen over for de ekstremistiske kræfter fra Boko Haram.

Det fik Robert Goyek til at gennemføre trods frygten.

”Vi var bange for vores sikkerhed, men vi blev opmuntret med håbet fra Gud,” siger han.

For delegationen fra PROCMURA’s hovedkontor var der denne gang ikke nogen tvivl om, hvorvidt de skulle blive eller tage tilbage til Kenya.

”Terningerne var kastet, og vi havde ikke andre muligheder end at ”krydse floden” – koste, hvad det koste ville,” siger Johnson Mbillah.

Succesfulde dage

Konferencen endte med at blive et stykke efterlevelsesværdig kunst i god dialog på tværs af religioner. Imamer og præster fra Cameroun, Tchad og Den Centralafrikanske Republik samt et par PROCMURA-repræsentanter fra Benin og Togo lykkedes med at lave en fælles sluterklæring, der forpligtede alle tilstedeværende på at bringe budskaber om fred og dialog ud i deres respektive lokalområder.

Læs sluterklæringen her

”Det var en skræmmende oplevelse at være med, men også en frugtbar én. De kristne og muslimske ledere talte fra hjertet om den voksende radikalisering og ekstremisme og forpligtede sig til at beskæftige sig med problemet. Vi håber, at de politiske ledere, der var til stede, også vil forpligte sig til at bekæmpe radikalisering og ekstremisme i egne ”baggårde”, fortæller Joy Wandabwa, administrativ og finansiel leder i PROCMURA.

Også Johnson Mbillah var tilfreds med udfaldet.

”Drøftelserne var meget konstruktive og ærlige. Der var ingen, der pegede fingre, og ingen, der udviste moralsk overlegenhed. Det kollektive ansvar blev fremhævet,” siger han.

Det lyder diplomatisk, og det var det sådan set også. Men midt mellem de mere abstrakte fraser opstod også en levende og ganske jordnær debat mellem deltagerne. For eksempel om brugen af burka eller hijab.

Fredskonference i Cameroun

”En muslimsk kvinde talte meget stærkt om, hvad de kvindelige selvmordsbombere indirekte havde gjort mod de muslimske kvinder. Hun berettede om de prøvelser, hun havde måttet gå igennem på sin vej til konferencen, da hun blev kropsvisiteret, selvom hun ikke havde burka, men derimod en hijab på. ”Jeg blev krænket, fordi jeg levede op til min religions grundsætninger. Hvorfor gjorde de piger det, de gjorde? Hvorfor skulle jeg – i min alder – krænkes, fordi disse piger havde misbrugt en klædningsdragt fra min religion til at skjule deres onde intentioner? (…) Hvornår bliver livet normalt igen?” Kvindens beretning gjorde forsamlingen stille i et øjeblik,” fortæller Johnson Mbillah.

Hvad fremtiden bringer er uvist. Men vist er det, at deltagerne oplevede, at konferencen banede vejen for noget langt større end de ord, der blev nedfældet i sluterklæringen.

”Vi fik følelsen af, at kristne og muslimer kun kan overvinde radikalisering og voldelig ekstremisme ved at arbejde sammen og ikke ved at isolere sig i hver sin lejr. Selvtilfredshed var helt fraværende, fordi virkeligheden har vist, at ingen kan affeje den som et fantom, der ikke eksisterer,” siger Johnson Mbillah.

 

Husk, du kan møde Johnson Mbillah, generalrådgiver i PROCMURA, på Mission Afrikas årsmøde den 12. september på Diakonhøjskolen i Højbjerg. Mød ham også til konferencen Burning Issues – trosfrihed i det 21. århundrede på Aarhus Universitet den 14. september.

 

Støt Projekt 3025: PROCMURA nu