Reportage fra LCCN Convention 2023 – Kristi Lutherske kirke i Nigerias mega-kirkemøde, som finder sted hvert år i februar, nær kirkens hovedkvarter i det nordlige Nigeria.
Op mod 50.000 medlemmer af Kristi Lutherske Kirke i Nigeria (LCCN) samlet til deres årlige stormøde og kirkestævne i Demsa midt i februar. Det er lidt færre end sidste år, men stadig et mirakel, da forholdene i Nigeria har været særdeles udfordrende det sidste års tid.
“For mig er det et mirakel, at vi kunne samle så mange,” siger Habila Kakaba, der er leder af kirkens missionsarbejde. “Oversvømmelser og terror har presset os alle – og så valgte den nigerianske regering at alle gamle pengesedler skulle skrottes, og folk skulle møde op personligt i bankerne for at bytte til nye sedler. Det har skabt logistiske problemer for store dele af landbefolkningen. Og selv, hvis de kunne møde op i en bank, så var det ikke sikkert, at banken havde nok nye sedler at give retur. Men det tyder på, at vores medlemmer ikke har ladet sig holde tilbage – de er mødt begejstret og talstærkt op!”
Stævnets tema er “Kristus vores Håb” – et relevant tema i en tid med megen usikkerhed, med kriser og konflikter.
Kirkens menigheder er spredt ud over det meste af Midt- og nordnigeria, hvor trusslen fra Boko Haram lurer i baghovedet samtidig med at man kæmper med økonomisk recession, kampe mellem nomader og fastboende, røverier, kidnapninger og ikke mindst de store oversvømmelser, der har ødelagt så meget i det store land.
Her ønsker kirkens ledere, med ærkebiskop Musa P. Filibus i spidsen, at forkynde et stærkt håb funderet i den sandhed, at Gud stadig er i kontrol. Han kender fremtiden og har magt til at frelse og genoprette.
Ærkebiskoppen lagde ikke skjul på kirkemedlemmernes lidelser gennem de sidste år: “De der udøver vold, bliver officielt benævnt ‘ukendte gerningsmænd’, selvom landet råder over fremskreden teknologi. Mange familier er for evigt ødelagt og destabiliseret på måder, som gør, at kun Gud i sin nåde vil kunne læge deres sår. Nogle gange ligesom disciplene kæmper vi med spørgsmålet: ‘Mester, er du ligeglad med, at vi går under!’ (Lukas 8,48). Ja, vores vej har aldrig været jævn. Men vi må altid sige tak til Gud, for det er netop på den ujævne vej, at han forsikrer os, at han aldrig vil forlade eller svigte os, selv når vi hører fjenden udråbe sejr.”
Kirkens ledelse har besluttet, at der kun skal være indsættelse af nye biskopper og ordination af præster, hver fjerde år, med mindre særlige forhold gør sig gældende. Derfor var der i år ikke bispevielser eller lignende.
De festlige stævnedage indeholder ud over bibelundervisning og officielle taler, masser af sang, dans og jubel. Hundredevis af korsangere og musikere akkompagnerer festlighederne. Livet, troen og fællesskabet fejres – og problemerne træder i baggrunden for en stund.
