Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Kom i praktik hos Mission Afrika

Som praktikant hos os får du mulighed for at udvikle dig både personligt og professionelt

Kom i praktik hos Mission Afrika

Et praktikophold hos Mission Afrika er en god måde at få foden indenfor i NGO-verdenen. Vi kan garantere, at du vil blive fagligt udfordret, men også støttet, og at du vil få solid erfaring at pynte dit CV med.

Hos os kan du komme til at arbejde med kommunikation, networking, fundraising og udviklingsprojekter i både Afrika og Mellemøsten. Vi tager udgangspunkt i dine evner og interesser og kan strikke et praktikforløb sammen, som passer til dig. Du kan starte ved semesterstart på dit studie.

Det kan du forvente af os:

  • At vi vil give dig de bedste forudsætninger for lærerigt praktikforløb
  • Løbende sparring med en praktikvejleder
  • At vi tager dine evner seriøst og giver dig opgaver med ansvar
  • At du vil indgå i dagligdagen på lige fod med alle andre ansatte i Mission Afrika
  • Du kan begynde ved semesterstart

Det kan vi forvente af dig:

  • At du har lyst til at prøve forskellige sider af din personlighed og faglighed af.
  • At du kan tænke selvstændigt og kreativt.
  • At du er åben og nysgerrig.
  • At du er i gang med en uddannelse, hvor Mission Afrikas arbejde kan gøres relevant.
  • At du kan stå inde for Mission Afrikas tros- og værdigrundlag

Mulige konkrete arbejdsopgaver:

  • Kommunikation i form af tekstproduktion til magasiner og sociale medier, samt video og grafik
  • Fundraising i baglandet
  • Networking med undervisning og foredrag
  • Samarbejde med internationale partnere, for eksempel ved research eller udarbejdning af ansøgninger til fonde.
  • Udvikling og nytænkning i genbrugsarbejde

Det siger en tidligere praktikant:

Jeg valgte at tage i praktik på Mission Afrika, fordi jeg længe har interesseret mig forandreas-kyk fattigdomsbekæmpende arbejde, og fordi jeg tidligere har været udsendt som volontør for en anden missionsorganisation. Det har været en supergod oplevelse, hvor jeg har arbejdet på tværs af teams og stået med en masse alsidige opgaver.

Jeg tager en masse gode erfaringer med mig. Jeg er blevet klogere på, hvordan man samarbejder med partnere i Afrika, og jeg har set, hvordan man bygger netværk op herhjemme. Mission Afrika er en meget imødekommende og rummelig arbejdsplads.

Andreas Panduro Kyk læser Kristendom, Kultur og Kommunikation i Aarhus. Han var ved Mission Afrika den første halvdel af 2016

Om Mission Afrika

Mission Afrika er en folkekirkelig missionsorganisation. Vi laver kirkeligt udviklingsarbejde i primært Vestafrika og har sendt missionærer til det røde kontinent i mere end 100 år.

Vi praktiserer et ”holistisk missionssyn,” som betyder, at vi vægter åndelig opbygning i form af uddannelse af præster og kirkeledere lige så højt som opbygning af skoler og sundhedsfaciliteter.

Vi er 14 ansatte i Danmark, der primært er placeret i Højbjerg i Aarhus. Og så administrerer vi 75 genbrugsbutikker med 2300 frivillige, der årligt genererer et overskud på 10 millioner kro

Vil du vide mere?

Så hiv fat i vores generalsekretær:

Peter Fischer-Nielsen
Tidl. generalsekretær

ner.