Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Kom med på en lytter til årsmødet 2017

Efter repræsentantskabsmødet bød Mission Afrikas årsmøde 2017 på både spændende foredrag, bøn og tid til refleksion. Få adgang til både foredrag, forbønsseancer og andagt her på siden.

Kom med på en lytter til årsmødet 2017

Sundhedscenteret i Den Centralafrikanske Republik udvider med små apoteker

Maria Haahr er partnerkoordinator i Mission Afrika. På årsmødet fortalte hun om sundhedscenteret i Bohong i Centralafrikanske Republik. Egentlig skulle lederen af centeret, Cathérine Naabeau, have deltaget ved årsmødet, men visumproblemer forhindrede hende i at nå herop. Hun er imidlertid på vej til Danmark og skal frem til den 24. september deltage i en lang række arrangementer i det meste af landet.

Hør Maria Haahrs foredrag her:

Mere info fra årsmødet

Læs, lyt og se årets ledelsesberetning på repræsentantskabsmødet

De kristne i Mellemøsten har brug for støtte 

Mette og Claus Swartz Andersen er udsendt til den kristne satellit-tv-station SAT-7.  På årsmødet 2017 gjorde de os lidt klogere på, hvad SAT-7 udretter i Mellemøsten og Nordafrika. Og hvorfor.

Hør foredraget her:

Hjemvendt efter 13 ½ år i Jos

Anne Karin og Peter Michael Lauritzen har været udsendt til gadebørnsarbejdet i City Ministries i Jos, Nigeria. I juni vendte familien, der også tæller børnene Johanna og Jonathan, hjem til Danmark. På årsmødet fik parret blomster og en stor tak for deres indsats i Nigeria, og efterfølgende fortalte Anne Karin og Peter Michael om deres arbejde blandt gadebørnene i Jos gennem 13 ½ år.

Hør foredraget her:

De stille stunder

Tid til refleksion, bøn og stilhed var også en del af årsmødeprogrammet 2017.

Hør Anne Karin Lauritzens andagt: Lad os køre ind på Guds tankstation hver morgen! Tænd også gerne et lys, og vær med til at bede for hele Mission Afrikas virke i Afrika, Mellemøsten og Danmark.

Støt Mission Afrika nu