Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Lene skal undervise afrikanske præster i sjælesorg

Lene Skovmark skal i januar undervise præstestuderende i sjælesorg og åndelig vejledning på præsteskolen i Kaële, Cameroun.

Den 13. – 27. januar udsendes teolog og sygeplejerske, Lene Skovmark til Cameroun af Mission Afrika. Her skal hun undervise kommende præster på Den Lutherske Brødrekirkes præsteskole i Kaële og kateketer på en bibelskole. Temaet er åndelig vejledning og sjælesorg, når livet er svært – noget, Lene Skovmark har meget på sinde:

– Det er rigtig vigtigt at følges med mennesker på deres livsvej. Det er Gud, der står bag alt og leder os.

Lene Skovmark

– Det er rigtig vigtigt at følges med mennesker på deres livsvej. Det er Gud, der står bag alt og leder os. De ting, der møder os, må vi tage fra Guds hånd. Vi må tage imod det med en opmærksomhed på, hvad Gud vil lære os. Han vil drage os tættere på sig i alt, hvad der sker, reflekterer hun.

Til daglig er Lene Skovmark deltidsansat som sognepræst i Strandmarkskirken i Hvidovre. Tidligere har hun blandt andet været udsendt som sygeplejerske til Mission Afrikas sundhedsklinik i Den Centralafrikanske Republik og arbejdet som fængselspræst. I dag driver hun ved siden af præsteembedet en omfattende foredrags- og retrætevirksomhed.

Troen er en vandring
Lene Skovmark er inspireret af en tendens, inspireret af den svenske religions-psykolog Owe Wikström, hvor man gør op med den sort-hvide trostænkning. I stedet ser man troen som en fælles vandring. Det spiller også ind på måden, man forholder sig til sjælesorgssamtalerne på:

– Kriser er i i Wikströms perspektiv noget, der kan modne os som mennesker og troende.

Lene Skovmark

– Owe Wikström skildrer troen som en vandring i syv faser, som det er beskrevet i kirkens tradition for åndelig vejledning. Hvor man i den klassiske sjælesorg søger at hjælpe gennem en krise i gudsforholdet og livet, så er kriser i Wikströms perspektiv noget, der kan være med til at modne os som mennesker og troende, forklarer Lene Skovmark.

Den tilgang tager hun med sig til Afrika:

– På bibelskolen bliver det min rolle at undervise kateketerne og præsterne i, hvordan man kan være ledsager for andre på den vandring, Det er en ny vinkel i kirken i Cameroun, som man på præsteseminariet ønsker at skabe større bevidsthed om, lyder det fra teologen.

Nyttigt i kulturmøde
At se troen som en fælles vandring er nyttigt, når man arbejder på tværs af kulturer og religioner. Og det er netop den virkelighed, der venter de studerende efter bibelskolen. Brobygning og fredsskabelse mellem kristne og muslimer er en stor del af den Lutherske Brødrekirkes arbejde i Cameroun. Et land, der plages af terrorisme og propaganda fra organisationer som Boko Haram.

– Det handler om at se Guds nærvær i det andet menneske. Gud er i deres liv allerede og vil drage dem mod sig.

Lene Skovmark

For Lene Skovmark er troen den fællesnævner, man kan tale ud fra:

– Jeg lægger meget vægt på, at man i den fase anerkender menneskers tro og religion, dvs. religiøse praksis, som Guds virke. For det er udtryk for en religiøs længsel. Det er rigtig vigtigt at følges med dem og åbne op for dialog og anerkendelse i stedet for at fokusere på at skulle omvende folk, forklarer hun.

– Det handler om at se Guds nærvær i det andet menneske. Gud er i deres liv allerede og vil drage dem mod sig. Enten på den vej, de går, eller til Kristus, selvfølgelig. Men det er ikke noget, vi kan styre på den måde.

Biblen som fælles reference
Denne tankegang kan godt ligge fjernt fra den teologiske tradition i Cameroun. Da Lene Skovmark besøgte skolen i Kaële i november 2017 oplevede hun kulturforskellene på tæt hold:

– Dengang havde jeg en vision om at undervise i Kristuskransen (bedekrans opfundet af den svenske biskop, Martin Lönnebo, red.), men det gik bare ikke. De ville tro, at det var magi, fortæller hun.

Overtro og magi er udbredt i Cameroun. Derfor erfarede hun, at det er vigtigt at have Biblen som det fælles holdepunkt i undervisningen:

– Når jeg udlægger bibelteksterne, kan jeg mærke, at de har en grundlæggende tillid til Biblens ord.

Lene Skovmark

– Når jeg udlægger bibelteksterne, kan jeg mærke, at de har en grundlæggende tillid til Biblens ord. Når jeg så udlægger de perspektiver og nuancer, der også findes, men som er anderledes end det, de er vant til, er de lydhøre. Det at have Biblen som fælles reference er rigtig vigtigt, lyder det fra Lene Skovmark.

Biblens ord skaber nemlig også tryghed:

– Fordi der er en udbredt frygt for ånder og en forestilling om at det onde kommer fra Djævlen, har jeg meget på sinde, at alt er i Guds hånd, og vi skal have tiltro til Gud alene. Det vil jeg lægge endnu mere vægt på denne gang, fordi jeg på forhånd ved, at det er noget, der kommer frem og er en del af deres virkelighed, reflekterer hun.

Kvinder yder allerede sjælesorg
Denne gang håber Lene Skovmark også at kunne undervise en gruppe kvinder. I Cameroun er kvindelige præster og teologistuderende endnu ikke en mulighed, og da Lene Skovmark besøgte bibelskolen sidste år, kunne hun mærke, at kvindelige undervisere var en sjældenhed. Det vil hun inspirere til at kirken laver om på:

– Kvinderne i Cameroun går jo ud til de fattige og syge, og mange betror sig til kvinderne.

Lene Skovmark

– Kvinderne i Cameroun yder måske ikke italesat sjælesorg, men de går jo ud til de fattige og syge, og mange betror sig til kvinderne, fortæller hun.

– Jeg kunne godt tænke mig at sprede sjælesorg ud på flere grupper, så det ikke kun er et pastoralt arbejde i den betydning. Kateketerne har også nærkontakt med mennesker, så det er rigtig vigtigt, at det spredes ud over flere grupper, og at præsterne accepterer det. Jeg håber på, at der kan komme en holdningsændring og en ændring i praksis på det område, slutter hun.