Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

”Little Painter” drager børn ind i kunstens og Bibelens verden

Little Painter er en ny satsning fra SAT-7 PARS, der oplever, at især børneprogrammer slår igennem hos farsi-talende familier i Iran og Afghanistan.

”Little Painter” drager børn ind i kunstens og Bibelens verden

Farsitalende områder i Mellemøsten – især Iran og Afghanistan – er plaget af fattigdom og undertrykkelse. Narkotikamisbrug er udbredt, og selvmordsraterne blandt de unge er høje.

SAT-7 PARS, som er SAT-7’s farsitalende gren, rækker ud til forfulgte kristne og andre familier, der leder efter et håb midt i trøstesløsheden. Udsendelser med kyndige bibelundervisere bliver slugt råt af folk, der ikke har adgang til Bibelen og kristne fællesskaber.

Heller ikke børnene bliver glemt, og SAT-7 PARS oplever, at børneudsendelserne er utrolig populære.

I sommeren 2015 har kanalen lanceret et nyt børneprogram: “Little Painter”.

Studieværten Arazoo (hvis navn betyder ”ønske” på farsi) bruger sine kreative evner til at fortælle bibelhistorier, mens hun demonstrerer, hvordan man bruger akvarel, farvekridt, farveblyanter, olie- og akrylmaling til at skabe flotte billeder på papir og lærred.

Hen over efteråret kan farsi-talende børn i hele regionen glæde sig til at høre om Adam og Eva, Jesus, der mætter de 5000, lignelsen om de to huse bygget på sand og klippegrund og mange andre bibelhistorier.

Der er indtil videre planlagt 20 afsnit à 20 minutter.

Nikoo Ordodary, der direktør af SAT-7 PARS, siger: “Vi håber og beder om, at børn gennem dette program må blive opmuntret til at bruge deres evner til at male og tegne og samtidig lære om Jesu kærlighed, så de får lyst til at leve som lys i vores mørke verden.”

 

Støt Projekt 0004: SAT-7 nu

Mediegrafiker hos Mission Afrika.

ofm@missionafrika.dk