Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Missionærpar på vej til Sierra Leone: ”Vi skal fornemme os frem!”

Et år med ebola har sat sine spor i Sierra Leone. Mission Afrikas missionærpar Mette og Alex Bjergbæk Klausen er netop rejst tilbage til landet efter et længere foredragsophold i Danmark. Forude venter en række store opgaver.

Missionærpar på vej til Sierra Leone: ”Vi skal fornemme os frem!”

Inden afrejsen til Sierra Leone har Mette og Alex deltaget i et hygiejnekursus ved Christian Wejse, afdelingslæge på Skejby infektionsmedicinske afdeling - og tidligere volontør i Mission Afrika.

Egentlig skulle Mission Afrikas missionærpar Mette og Alex Bjergbæk Klausen være vendt tilbage til Sierra Leone i december 2014 efter en længere foredragsperiode i Danmark.

Denne plan blev imidlertid bremset af en dødbringende ebolaepidemi, der ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO har kostet mindst 3881 sierraleonere livet siden marts 2014.

I løbet af de sidste par måneder er antallet af nye ebolatilfælde i landet faldet mærkbart, og således kunne Mission Afrika i slutningen af marts 2015 sende Mette og Alex tilbage til det kriseramte land.

Teologisk Førstehjælp

Mette og Alex har siden 2013 været involveret i projektet Teologisk Førstehjælp i Den Anglikanske Kirke i Bo Stift. Dette projekt fortsætter de med, når de igen er faldet til i deres sierraleonske hjem. Dog venter også en lang række udfordringer i kølvandet på ebolaepidemien, som stadig sætter uhyggelige spor i menigheder og samfund.

Umiddelbart inden afrejsen blev parret interviewet om deres forventninger til det kommende år i Sierra Leone.

Læs interviewet nedenfor og bliv klogere på, hvad der sandsynligvis venter de to teologer i resten af 2015.

 

Hvad er det for et Sierra Leone, I regner med at ankomme til?

Alex: Sierra Leone er et land, som har været præget af ebolaepidemien igennem det sidste år. Alle investorer har mere eller mindre trukket sig ud, og økonomien hænger i laser. Som følge heraf er der høj arbejdsløshed og sikkert mange konflikter. Jeg tror også, vi kommer tilbage til et land, hvor der mangler overblik over situationen. Endnu kender man ikke ebolaepidemiens konsekvenser, for man har udelukkende fokuseret på at fjerne ebola. Vi er meget bekymrede for, hvad konsekvenserne bliver.

Mette: Allerede nu er der forlydender om sult og mangel på basale fødevarer, fordi folk simpelthen ikke har fået tilsået deres marker. Mange af de råvarer, der er blevet høstet, er simpelthen også gået til, fordi man på grund af karantænerne ikke har haft mulighed for at sælge varerne, inden de er rådnet op. For sierraleonere betyder det, at de kommer til at mangle penge næste år. Desuden er det et land i sorg, vi kommer til at møde. Et land, hvor uhyggelig mange har mistet børn, forældre eller andre nære slægtninge.

Fakta om ebola

 

  • Ebola har fået sit navn efter Ebolafloden i Congo, hvor sygdommen blev opdaget første gang i 1976
  • Smitte mellem mennesker foregår ved kontakt med blod eller sekreter
  • Bliver man smittet, er der en dødelighed på 50-90 procent
  • Behandlingen mod ebola er væsketerapi, ilt og erstatning af blodtab
  • Der anbefales god hygiejne i forbindelse med behandling af patienter med ebola-virus for eksempel ved brug af mundmaske, handsker, kittel, beskyttelsesbriller og engangsudstyr

Kilde: Center for Biosikring- og Beredskab

 

Hvilke opgaver tager i fat på, når i lander i Sierra Leone?

Mette: Vores bil har holdt stille i meget lang tid, så den skal tjekkes. Derudover skal vores hus gennemrengøres og støvsuges for kæmpe-edderkopper. Når vi har klaret de helt basale problemer, skal vi selvfølgelig mødes med kirkens ledelse på stiftskontoret i Bo, vores nærmeste kollega, Austin Bockarie, og resten af kirkens missionsafdeling.

Alex: Når vi er ved at være landet i Bo igen og har fundet ud af, hvordan stemningen er der efter ebolaepidemien, kører vi ud i stiftet for at besøge alle sognene (syv i alt red.). I flere af stifterne har kirkelederne i de små menigheder stået helt alene med det kaos, den sorg og den angst, som folk er kommet til dem med under ebolakrisen. Vi skal have sjælesorgssamtaler med disse kirkeledere og have lavet noget undervisningsmateriale om sjælesorg til dem, så de får nogle redskaber til at håndtere kriser i menighederne.

Mette: Det første sogn, vi vil besøge, er sognet Baima, som ligger helt ude i den østligste del af stiftet. Netop Baima-området blev hurtigt ramt af ebola og derfor lukket ned af myndighederne allerede i foråret 2014. Regeringen satte simpelthen området i karantæne uden at komme med mad, medicin og lægehjælp, og derfor har folk i Baima virkelig lidt under epidemien. I slutningen af december var vores kollega Austin på besøg i området for at se, hvordan folk havde det derude. Mens han var der, fandt han et sted, hvorfra der var mobilforbindelse. Han ringede til os, da han stod sammen med nogle af vores Teologisk Førstehjælps-studerende. Det var så stærkt for dem, at man kunne ringe til Danmark og tale med os. De blev simpelthen bare så glade. Det første, de spurgte os om, var: ”Hvordan har I det?” Sikken et overskud! Når man tænker på den afmagt, frustration og sorg, som de selv har været igennem… De nævnte endda, at de vidste, hvor hård vinteren i de nordiske lande kunne være at komme igennem.  Det er så imponerende, at de formåede at spørge ind til os midt i den krise, de selv stod i! Baima er i den grad et udkantssogn, men folk derude skal vide, at hovedkirken i Bo også bekymrer sig for dem. Derfor har dette sogn høj prioritet for os.

Hvad er planen for jeres hovedprojekt, Teologisk Førstehjælp, i 2015?

Alex: I tre sogne fik vi færdiggjort undervisningen i Teologisk Førstehjælp i foråret 2014. De studerende fra disse sogne har gennemført eksamen og fået deres diplom. Da Baima blev lukket ned, nåede vi ikke at gennemføre den sidste undervisning derude. Når vi besøger Baima, skal vi se, om vi kan gøre undervisningen færdig, eller hvordan situationen er nu. De studerende derude bliver under alle omstændigheder nødt til at få en opsummering af den undervisning, de har fået tidligere. Vi har imidlertid en klar aftale med hinanden om, at vi skal begynde med at lytte. Måske kan de både fysisk og mentalt slet ikke klare at afslutte undervisningen endnu, fordi de stadig er dybt mærket af ebolaepidemien.

Mette: I efteråret 2015 er planen, at vi går i gang med undervisningen af kirkeledere og -støtter i sognene Bo og Kenema. Disse sogne er lette at gå til med Teologisk Førstehjælp, da vi jo bor i Bo, og da Kenema kun ligger en times kørsel fra vores bopæl – og så kan vi endda komme dertil via en god vej. Da Bo er Sierra Leones næststørste by og Kenema landets tredjestørste by, er uddannelsesniveauet desuden forholdsvist højt der. Det betyder, at selvom vores studerende i disse byer mangler teologisk undervisning, har de erfaring med at gå i skole. Det vil gøre undervisningen lettere for os.

Alex: Derudover skal vi have kigget på kæmpeområdet Pudjun i den sydlige del af landet. Det er et diffust område med ekstremt dårligt vejnet og i det hele taget med en håbløs infrastruktur. Vi skal have fundet ud af, hvordan vi griber opgaven an dernede. Vi skal have lavet noget materiale, som kan være endnu mere målrettet selvstudier end det materiale, som vi har brugt i de øvrige sogne.

Teologisk Førstehjælp - Kateketer undervises i Sierra Leone

Mette: Nogle menigheder i Pudjun kan man kun komme ud til på gåben gennem store sumpområder; andre skal man sejle ud til. Disse menigheder ligger i hvert fald en dagsrejse væk fra hovedkirken i Bo, og derfor har hovedkirken heller ikke helt styr på disse menigheder. Det skyldes blandt andet også, at under borgerkrigen i Sierra Leone (1991-2002 red.) flygtede rigtig mange sydpå ned i sumpområderne. Og der er ikke rigtig nogen, der ved, hvor mange der overlevede og formåede at plante kirker dernede. Men da området er en del af Bo Stift, skal disse menigheder selvfølgelig også have mulighed for at indgå i Teologisk Førstehjælp.

Har I andre planer for det kommende år?

Mette: Det er muligt, at vi til efteråret vil invitere alle kirkeledere i stiftets små menigheder til en retræte i hovedkirken i Bo. De trænger til at blive fyldt op! Men vi bliver også nødt til at fornemme os frem. Vi kan have nok så mange gode ideer, men vi ved reelt ikke, hvor sierraleonerne er henne mentalt. Vi kan ikke tale os ind på det i en telefon eller få en stemning per mail, så vi er nødt til at sidde sammen med dem. Og når vi har siddet sammen med dem, kan vi få en fornemmelse af, hvad de kan klare. De skal være klar til at modtage, før vi begynder.

Alex: Men vi glæder os rigtig meget til at komme tilbage og gå i gang med arbejdet.

Mette: Ja, vi glæder os til at vende hjem!

Støt Projekt 3027: Det Anglikanske Stift i Bo, Sierra Leone nu