Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Nu kan Joseph gøre sin dyrlæge-uddannelse færdig

"Mine forældre har ikke midlerne, så stipendiet fra Mission Afrika er noget af det bedste, der er sket for mig," siger den 25-årige Joseph Nathaniel fra Nigeria.

Nu kan Joseph gøre sin dyrlæge-uddannelse færdig

Joseph Nathaniel er 25 år og studerer til dyrlæge på universitetet i Maiduguri i den nordøstlige del af Nigeria.

Hans far er tømrer, men uden job, og hans mor er pensioneret lærer, så ingen af dem har haft mulighed for at betale Joseph’s uddannelse. Derfor har Joseph modtaget et uddannelsesstipendie fra Mission Afrika gennem Kristi Lutherske Kirke i Nigeria.

”Hvis jeg ikke havde fået uddannelsesstipendiet, ved jeg ikke, om jeg kunne have fortsat min uddannelse. Mine forældre kunne ikke betale for mig, da min far er arbejdsløs, og min mor er pensioneret. De har ikke midlerne, så stipendiet fra Mission Afrika er noget af det bedste, der er sket for mig nogensinde. Jeg har brugt pengene til at betale for kurset på universitetet samt mad, logi og skolebøger,” siger Joseph.

Dyrlægeuddannelsen på universitetet i Maiduguri varer fem år, og det var først på uddannelsens andet år, at Joseph fik tilkendt stipendiet. Inden den tid havde han meget svært ved at få råd til studielivet.

”Jeg sov i klasseværelset, så jeg kunne få mulighed for at låne studiebøger fra mine klassekammerater, når de var færdige med at læse. Jeg tiggede også for at få råd til studiematerialer og var altid træt. Da jeg fik tilkendt stipendiet, ændrede mit liv sig, hvilket afspejles tydeligt i mine karakterer,” siger han.

”Jeg vil derfor gerne takke alle dem, der støtter Mission Afrikas stipendieprogram. Jeg har virkelig ikke ord til at beskrive min taknemmelighed, men jeg beder Gud om at velsigne dem.”

 

Støt Projekt 3011: Uddannelsesstipendier nu