Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Ny bog omtaler Sudanmissionens formand

Johannes Christian Olsens oldebarn har skrevet en bog, hvor især et kapitel omhandler hans missionsengagement i Afrika.

Ny bog omtaler Sudanmissionens formand

Johannes Christian Olsen var medlem af Sudanmissionens bestyrelse fra begyndelsen i 1911 og mangeårig redaktør for bladet Sudan. Han overtog formandskabet fra Anton Pedersen i 1925 og var det indtil han døde i 1936.

Nu har hans oldebarn Anna Prai Puckett Olsen skrevet en bog om hans søn, der også hed Johannes Christian Olsen. Bogen ”Hvor peberet gror” handler om livet som dansker under det britiske styre under 1930’ernes depression og Anden Verdenskrig.

Et af kapitlerne handler om dennes far, Johannes Christian Olsen den ældre, hans hustru Jensine og onklen Peter T. Olsen, der var kasserer gennem mange år. De var alle dedikerede til missionens arbejde.

Men bogen er først og fremmest en skildring af livet som dansker i briternes kolonistyre i Østen fra 1920’ernes privilegerede overklassetilværelse til 1930’ernes dybe økonomiske – og sociale nedtur.

Bogens forfatter, Anna Prai Puckett Olsen, er uddannet journalist og arbejder som redaktør og presserådgiver hos virksomheder.

“Hvor peberet gror” er udgivet på Forlaget Historie og koster kr. 299,95,-. Bogen er på 550 sider og illustreret med fotos, grafik og kort.

Læs mere på www.hvorpeberetgror.dk.