Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Ny kirke indviet i Mali

Menigheden i Koulouniko finansierede selv over halvdelen af byggeomkostningerne ved deres nye kirkebygning.

Juleaften blev der indviet en ny kirkebygning i bydelen Koulouniko i den maliske hovedstad Bamako. Mission Afrikas lokale missionær er primus motor i projektet, og menigheden har selv betalt over halvdelen af omkostningerne.

Moulna Mbandandji Pierre er en af Mission Afrikas seks missionærer i Mali og har i samarbejde med Den Evangelisk Lutherske Kirke i Mali opbygget en helt ny menighed i Koulouniko i Bamako.

Pierre og kirken begyndte at formidle evangeliet i bydelen tilbage i 2010. En håndfuld interesserede startede ugentlige møder under et træ, flere kom til, og året efter byggede de et hus med græstag.

I 2012 blev der bygget en lille kirke med støtte fra Mission Afrika. Dengang havde kirken 15 medlemmer. I 2017 var medlemstallet steget til 65. Derfor blev der brug for mere plads.

Menigheden har selv bygget og bidraget økonomisk, så de nu kan samles i en ny og større kirkebygning.

Budgettet var på 45.000 danske kroner. Mission Afrikas Maligruppe har videresendt 20.000 kroner fra GADs fond. Resten har kirken og den lokale menighed selv skaffet.

Den gamle kirke er nu taget i brug som ”præstebolig”.

Støt Projekt 3015: Afrikanske missionærer i Mali nu