Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Økonomikoordinator søges

Mission Afrika søger en økonomikoordinator til sekretariatet i Højbjerg.

Økonomikoordinator søges

Som økonomiansvarlig i Mission Afrika får du mulighed for at bruge dine kvalifikationer til at fremme en god sag. Det internationale arbejde med særligt fokus på Vestafrika giver ansatte gode muligheder for internationalt udblik. Desuden vil du som medarbejder i Mission Afrika indgå i et team af dedikerede medarbejdere, hvor passion, godt arbejdsmiljø og effektivitet går op i en højere enhed.

Tiltrædelse snarest muligt.

Opgaver og ansvar:

  • Budgetudarbejdelse og –opfølgning
  • Likviditetsstyring, løbende afrapportering, afstemning og klargøring til årsregnskab
  • Koordinering af og deltagelse i bogføring og lønadministration
  • Tæt samarbejde med bogholdere

Vores ønsker til dig:

  • Økonomi og administration
  • Økonomiuddannet
  • Erfaring med regnskab, budget og likviditetsstyring
  • Rutineret bruger af Navision og lønsystemet Bluegarden
  • Rutineret bruger af Microsoft Office (især Excel)
  • Kendskab til virk.dk, tips- og lottomidler, momskompensation mv.
  • Gerne kendskab til medlemsdatabaser, evt. Vennedatabasen

Generelt:

  • Kirkeligt engagement og overblik over det kirkelige landskab
  • Erfaring med frivillighed, forenings- eller organisationsarbejde
  • Fleksibel og samarbejdsvillig indstilling
  • Gode engelskkundskaber og gerne kendskab til fransk

Arbejdssted:

  • Mission Afrikas sekretariat, Lyseng Alle 15A, 8270 Højbjerg

Løn og ansættelsesforhold:

  • Løn jf. FTF’s lønkort og internt lønregulativtrin (pt. 035,25 – 33.492,17 kr./mdr. efter kvalifikationer)
  • Pensionsordning hos Nordea (10 % betales af Mission Afrika og mindst 1 % af ansatte)
  • konomikoordinatoren refererer til ledelsesgruppen, der består af generalsekretær og vicegeneralsekretær

Yderligere oplysninger kan fås ved telefonisk henvendelse til generalsekretær Kristian R. Skovmose eller vicegeneralsekretær Peter Fischer-Nielsen på tlf. 86725050.

Du kan desuden orientere dig om Mission Afrikas arbejde på www.missionafrika.dk.

Ansøgningsfrist:

Send din ansøgning i elektronisk form til ad@missionafrika.dk senest 30. november 2014.

Ansøgningen bør indeholde CV, dokumentation for relevant uddannelse, udtalelser og referencer.

Samtaler forventes afholdt tirsdag den 9. december 2014 i Aarhus.