Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Øv: Vores afrikanske gæst er strandet i Mali

Øv: Vores afrikanske gæst er strandet i Mali

At invitere afrikanere til Danmark er ikke nemt. Det må Mission Afrika sande efter endnu en visumansøgning, der er strandet i dansk bureaukrati.

Projektleder Elizabeth Kodio fra Luthersk Brødremission i Mali skulle have været i Danmark i forbindelse med blandt andet Mission Afrika Dag, men opnåede ikke indrejsetilladelse fra myndighederne.

Mission Afrika havde fulgt alle procedurer for visumansøgningen og endda fået en forhåndsgodkendelse, men lige lidt hjalp det.

Læs også: Uværdig behandling af besøgende fra partnerorganisationer

Spændende program til Mission Afrika Dag

Selvom vi ærgrer os over Elizabeth Kodios fravær, kan vi heldigvis stadig se frem til en Mission Afrika Dag, der er smækfyldt med inspirerende og udbytterige programpunkter.

Netop hjemvendt fra et undervisningsophold på Brødrekirkens Præsteskole i Cameroun vil sygeplejerske og teolog Lene Skovmark holde et spændende foredrag for os om følgeskab på troens vej.

Elizabeth Kodio er heller ikke skåret helt ud af programmet, da vi viser en videooptagelse, hvori hun fortæller om Brødremissionens flotte landsbyudviklingsprojekt for kvinder i Mali.