Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Stillingen som udviklingskoordinator i Mission Afrika Genbrug nedlægges

Fra udgangen af april måned skal Mission Afrika desværre sige farvel til udviklingskoordinator Hanne Fornitz, der har ydet en stor indsats som både sekretær for Mission Afrika og senere udviklingskoordinator for Mission Afrika Genbrug.

Stillingen som udviklingskoordinator i Mission Afrika Genbrug nedlægges

Hanne Fornitz stopper som udviklingskoordinator fra udgangen af april måned.

På grund af nødvendige økonomiske overvejelser og driftsmæssige omstruktureringer i genbrugsarbejdet har vi valgt at nedlægge stillingen som udviklingskoordinator.

Det betyder desværre, at vi kommer til at sige farvel til Hanne Fornitz, der har ydet en meget stor og god indsats for Mission Afrika og Mission Afrika Genbrug i de år, hun har været ansat. Hun stopper ved udgangen af april.

Nogle af Hanne Fornitz’  opgaver vil blive varetaget af Bente Mikkelsen Pahus, leder af Mission Afrika Genbrug. Vi vil i løbet af den kommende tid opslå en stilling som sekretær for Mission Afrika Genbrug, der normeres til 20 timer per uge.

Tusind tak til Hanne for det, hun har bidraget med i Mission Afrika. Vi ønsker hende alt det bedste fremover!

Har du spørgsmål til beslutningen, er du meget velkommen til at kontakte Bente Mikkelsen Pahus.

Bente Mikkelsen Pahus
Leder af Mission Afrika Genbrug