Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

På åndelig medvandring i Cameroun

Præstestuderende i Cameroun giver god respons på Lene Skovmarks undervisning og hjælper selv med at finde svar på svære spørgsmål. Her er en lille rapport.

Teolog og sygeplejerske Lene Skovmark er for tiden i Cameroun for at undervise præster og teologistuderende. Emnet er ”åndelig medvandring”, der ikke blot handler om sjælesorg og problemløsning, men om trossamtaler og en fælles erkendelse af, at Gud er med os i alt, hvad der sker.

Lene Skovmark underviser hold på hhv. 60 og 50 teologistuderende (katekister og evangelister) på bibelskolen i Kaële. De er kaldt ind til en to-årig uddannelse for at blive præster. Den tredje gruppe er 15 præster i Garoua og omegn. Her deltager den nyvalgte kirkepræsident, Debsia.

– Han er en sympatisk og dygtig mand – han bifalder at kvinder nu har fået adgang til den teologiske uddannelse og kan vælges som delegerede til kirkemøderne. Og mener, at det kommer til at betyde en fornyelse i kirken, fortæller Lene Skovmark på e-mail direkte fra Cameroun.

Lene Skovmark bruger biblen som fælles reference og variere undervisningen med små anekdoter, illustrationer og arbejde i grupper for at gøre det levende.

– ’Jerikos rose’ er et hit. Det er en indtørret ørkenplante som folder sig ud, når den vandes. Jeg bruger den som symbol på livet – hvad får os til at folde os ud? Sjovt at se, hvordan de strømmer til efter undervisningen, tager billeder og nøje undersøger fænomenet (se billede).

Lene Skovmark introducerer de meditative lovsange fra det økumeniske kloster i Taizé i Frankrig, men det har sine udfordringer:

– De bakser forgæves med at finde en rytme i de meditative sange fra Taizé. De må have en anden toneskala her i Afrika, for de kan ikke ramme de halve toner – men pyt, de elsker at synge og klapper spontant bagefter.

Der er en fin dialog i undervisningen, fortæller Lene Skovmark:

– De stiller ofte komplicerede spørgsmål, som jeg ikke altid kan svare på – så lader jeg dem hjælpe hinanden med at finde svarene. Hvad gør man, hvis en i menigheden nægter at komme i kirken, så længe en bestemt anden person også er der?

Der er også brug for at nuancere en meget sort-hvid teologisk praksis, fortæller hun:

– Jeg udfordrer deres praksis omkring kirketugt – som jo kun ’rammer’ bestemte moralske synder. Der er meget fokus på Djævelen, og dér bruger jeg billedet at Djævelen som Guds lænkehund, der kun kan gøre hvad den får tilladelse til.

Lene Skovmark konkluderer:

– De studerende er meget engagerede, og der har været god respons. En af præsterne, der fulgte kurset sidst, var meget begejstret og har undervist de ældste og diakoner i sin menighed. Det er der, vi skal hen – at de giver det videre, de har lært!