På en brostensgade i Viborg
I en smuk, gammel gade i Viborg ligger Mission Afrikas ældste genbrugsbutik. Her har den ligget siden 1985, og lige så længe har en trofast flok frivillige været engageret i butikken. Blandt dem er ægteparret Else og Aage Nielsen.
Else og Aage Nielsen har været engageret i Mission Afrika i mange år. Aage blev valgt ind i Mission Afrikas bestyrelse i 1972. Frem til 2001 har han blandt andet været landssekretær, generalsekretær og formand, mens han også har passet sit arbejde som præst i Houlkær Kirke. Else har været engageret i den lokale Sudankreds, som gennem mange år har støttet Mission Afrikas arbejde. Sudankredsen var med til at starte Mission Afrikas ældste genbrugsbutik, som fylder 40 år d. 23. oktober 2025.
Butiksarbejdet er båret af pligt og trofasthed
Til oktober er det 40 år siden en flok engagerede frivillige fra den lokale Sudankreds, åbnede Mission Afrikas genbrugsbutik i Viborg. Else var med fra begyndelsen, og efter Aage blev pensioneret, kom han også med i butiksarbejdet. Else og Aage fortæller, at de blev spurgt om at være med til at bygge butikken op, og det sagde de ja til. Men arbejdet med butikken har været båret af flere trofaste og engagerede frivillige, som i fællesskab har ydet en kæmpe indsats gennem mange år. „Forretningen har levet af folks trofasthed. Pligt og trofasthed har været de bærende søjler i det hele,” forklarer Aage.
Når man har været med til at drive genbrugsbutik i 40 år, samler man sig en del indsigt og viden. Selvom Else og Aage er meget ydmyge omkring det, deler de gerne ud af deres erfaring.
Hemmeligheden bag en velfungerende butik
Som butiksledere har Else og Aage stræbt efter at lede på en måde, hvor større beslutninger altid er blevet drøftet i fællesskab med de andre frivillige medarbejdere. Målet har altid været at finde en balance, hvor ledelsen kan træffe de nødvendige beslutninger, men samtidig involvere medarbejderne mest muligt. „Inddragelse er vigtigt, og når folk har fået et ansvarsområde, skal de have friheden til at varetage det uden unødvendig indblanding,” siger Aage.
Else fremhæver også fællesskabets betydning. De gode relationer, der var i Sudankredsen, har præget fællesskabet i butikken. Der skal være plads til alle, og der har været mange forbi gennem tiden.
Mens vi taler sammen, træder en ukrainsk kvinde ind i butikken. Hun har været frivillig i 2-3 måneder, og hjælper med at stryge tøj. Else fortæller, hvordan medarbejderne er gode til at inddrage hinanden i fællesskabet, på trods af sprogbarrierer og andre forskelligheder. „Det er en succes og dejligt at være med til,” slutter Else.
