fbpx
Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Ponsianos plante-plan

Ugandiske skolebørn skal plante sig ud af fattigdom, mener volontørkoordinator Ponsiano Nyombi.

Tidligere udgivet i MAgazinet 4, 2019.

Kaffe er mere end et middel til at sparke dagen og hjernen godt i gang. For Ponsiano Nyombi fra Uganda er kaffe en af mange nøgler til at bekæmpe den ”mangel”, som gennemsyrer hele det ugandiske samfund.  

Uganda er et af verdens fattigste lande og med fattigdom følger mangel. Mangel på mad, mangel på skolepenge og deraf mangel på overskud til kreativ og nytænkning, mener Ponsiano Nyombi. Han er landbrugs- og læreruddannet, gift med Rebecca Nyombi, far til seks og forvalter på den gård i Uganda, som Mission Afrika udsender volontører til. Derudover fungerer han som samarbejdskoordinator mellem de danske volontører og skoleledelserne på to ugandiske skoler, som volontørerne er tilknyttet.  

 Kamuzinda Farm 

Mission Afrika har i øjeblikket udsendt fem volontører til Kamuzinda Farm i Uganda. Gården er drevet af Ponsiano Nyombi, der er landsbrugs– og læreruddannet. Han er gift med Rebecca Nyombi og har seks børn. Med tiden skal gården fungere som demonstrationsfarm, så ugandiske familier kan få gavn af viden og effektive metoder til at dyrke landbrug. I øjeblikket er Kamuzinka Farm bopæl for volontørerne, der hjælper til i de tilhørende plantager og på to samarbejdsskoler i området. Gården har en stærk tilknytning til den lokale kirke. For Ponsiano Nyombi er denne tilknytning bærende for arbejdet. ”Det vigtigste for mig er at sprede Guds ord og Jesu næstekærlighed,” siger han. 

Hans svar på spørgsmålet om, hvordan Uganda skal kæmpe sig ud af manglen, er, at ”uganderne skal lære, hvad de kan lave af ingenting.” Selv gør han en stor indsats, fortæller Camilla Hoffmann, projektgruppemedlem, der netop har besøgt Ponsiano Nyombi. Og det er her, kaffen kommer ind i billedet. 

Fra bønne til skolepenge 

Ponsianos ide er, at hver elev i skolernes ældste klasser skal have ansvar for to til tre kaffeplanter i skolernes tilknyttede køkkenhaver. Børnene skal medbringe kviste og blade, der kan blive til naturligt gødning til kaffeplanterne, og vand til at vande med. Derudover skal de sørge for at holde jorden omkring planterne ren. Udbyttet af kaffeplanterne går til at erstatte de skolepenge, som forældrene har så svært ved at betale på grund af fattigdom,” forklarer Camilla Hoffmann. 

”Udover det synlige, økonomiske afkast lærer eleverne at håndtere kaffeplanter. Denne læring er særlig værdifuld i et land, hvor omkring 60 procent af arbejdsstyrken er beskæftiget i landbrugssektoren. På længere sigt skal skolerne selv stå for undervisningen i kaffedyrkning, men i begyndelsesfasen vil Ponsiano gerne bistå”. 

Det lyder let, men praksis er nogle gange mere kringlet. Også for en ildsjæl som Ponsiano Nyombi. 

”Udfordringen er at sætte gang i disse drastiske ændringer i mindsettet i forhold til frivillighed. (…) Det handler om at identificere den vej, man vil gå, opnå enighed blandt partnerne og have beslutsomhed til at gå den vej,” siger han og henviser til, at skoleledelserne endnu ikke har taget ordentligt medejerskab for kaffeprojektet. Nok er kaffeplantagerne ved skolerne plantet til, men afkastet fra kaffeplanterne er for ringe. 

Med Ponsiano Nyombi ved roret tvivler Camilla Hoffmann dog ikke på, at der er lys forude. 

Ponsiano er en helt særlig mand, der kalder eleverne for ”guld”, og som tydeligvis har forstået ideen om bæredygtighed. Han ved, at det kræver tid og kræfter at ændre gamle tankemønstre og handlemåder. Foreløbigt bliver han ved med at ”skubbe” kærligt til skoleledelserne og sørge for, at børnene får den nødvendige læring i kaffedyrkning,” siger hun.